VM, São João og de sidste uger i Brasilien

Onsdag i sidste uge legede jeg model, for en butik der sælger hårpynt. Jeg blev kørt til et fotostudie og fik lagt makeup. Det var rigtig sjovt at prøve, og jeg tror jeg fik taget foto med mindst 50 forskellige hårting.

Lørdag tog Rachel og jeg til São João. Det var en oplevelse ud over det sædvanlige. Luan Santana skulle spille. Han kan sammenlignes med den brasilianske Justin Bieber. Før portene til pladsen blev åbnet stod tusindevis af 12 årige piger i kø, med deres fædre i hånden.
Da portene blev åbnet blev der skreget og hujet helt vildt. Vi følte os som to bedstemødre på tur, haha.
Vi gik ind lidt senere så vi ikke skulle stå i kø. Da vi kom ind på pladsen kunne man se mange allerede stod oppe foran scenen med skilte, hjerter osv. Det var nærmest en motorvej af løbende piger, som skyndte sig hen til scenen. Så jo det var en oplevelse i sig selv.
Søndag var vi blevet inviteret med til en Rotary fest for en af klubberne i Caruaru. Det blev holdt ude på en gård, med grillmad. Der blev spillet forró, og Andrea (Canada) og jeg gav også et par numre. Derefter tog vi hjem til mig.

I går, spillede Brasilien mod Cameroun og vandt 4-1. Vi så kampen på storskærm sammen med en masse brasilianere, hende på São João pladsen. Der var en fed stemning og en rigtig god oplevelse. Vi blev der resten af aftenen for at se de forskellige koncerter.
Her er der en kort lille video for dem som har facebook, så i kan få en fornemmele af hvor mange mennesker der er til en São João koncert:
https://www.facebook.com/photo.php?v=731636313560585&set=vb.365155923541961&type=2&Theater

I fredags tog min mor, Potter, Camille, Rachel og jeg ud til Alto do Moura som er en lille by i udkanten af Caruaru som er kendt for de mange små butikker hvor man kan købe håndlavede lerfigurer osv. som en hyldest til forró.
Lørdag så vi VM kampen, Brasilien mod Chile. Dem som også så kampen, ved at den var utrolig nervepirrende. Og omgivet af en masse brasilianere gjorde bare stemningen endnu større.
Derefter tog vi til São João.

I går (søndag) sagde vi farvel til Potter som tog hjem til Taiwan. Hvert farvel er utrolig hårdt. Og afstanden mellem Taiwan og Danmark er ikke ligefrem lille.

 

 

Derefter tog vi til den sidste São João fest. Det var nok den bedste aften af dem alle. Vi havde taget vores flag med, så rigtig mange folk kom for at tage fotos med os.

Nu har jeg kun 16 dage tilbage, og gud hvor jeg synes jeg stadig har meget at  skulle have gjort.

Men nu glæder jeg mig også rigtig meget til at komme hjem. Hvis man havde spurgt mig for 3 måneder siden, havde mit svar været anderledes end det er nu.
Dette år har været helt fantastisk, og skulle jeg gå igennem det hele igen vil jeg gøre det.
Men de sidste par uger har jeg også indset at sandet i timeglasset er ved at løbe ud for mit liv her i Brasilien, så derfor forbereder man sig også mentalt på at skulle komme tilbage til den verden man forlod for et år siden. Og ingen tvivl om at det bliver et ligeså stort chok at komme tilbage, som det var at tage afsted. Men jeg glæder mig rigtig meget.
Kære Danmark, vi ses lige om lidt!