Den sidste uge i Brasilien.

Nu er alle 9 andre udvekslingsstudenter i Caruaru blevet sendt afsted mod deres land. Jeg er den sidste der er her endnu. Det har været rigtig hårdt at skulle sige farvel til hver og én, og at vide at der ikke vil være nogle af dem tilbage til at vinke farvel til mig når jeg tager afsted.
I går tog jeg til lufthavnen for at sende Rachel (Taiwan) afsted. Vi boede lige over for hinanden, og hun sov nok mindst lige så mange gange i mit hus som hun gjorde i sit eget. Det gjorde at vi endte med at være som søstre. Det bliver underligt nu at skulle sove alene, og at der ikke er flere af hendes ting på mit værelse.
I dag er der præcis én uge til at jeg er på dansk jord igen.
Et år er gået og jeg står nu på kanten til at vende til den verden, som er den samme jeg forlod men også samtidig en anden jeg kommer tilbage til.  De sidste uger har jeg sagt farvel med tåre i øjnene til de personer som før bare var navne på et stykke papir. For nu at komme tilbage til de personer som man for et år siden sagde farvel til med tåre i øjnene. Man vil sige farvel ens bedste venner, for at komme tilbage til ens bedste venner. Man vil komme tilbage til ens by, kørende igennem de samme gader. Og selvom der er gået et år vil man huske det som var det i går. Det vil gå op for en hvor meget der har ændret sig, og den sværeste ting ved at være en udvekslingsstudent er at balancere de to vidt forskellige verdener man nu hører til. Om få dage vil jeg begynde at pakke mine kufferter. Ikke flere ture ind til byen, ikke snakke portugisisk hver eneste dag. Man vil tage alle de minder, og pakke dem sammen i sin kuffert, som man kan se tilbage på med et smil når man pakker kufferten ud i sit hjemland. Om få dage vil jeg være hjemme i Danmark, pakke mine kufferter ud og spise aftensmad med min familie. Om få dage vil jeg skulle vende mig til endnu et kulturchok. Og om nogle få dage vil jeg finde min plads mellem de to verdener.
Jeg glæder mig til at komme hjem. I løbet af dette år, har jeg lært meget omkring den danske kultur som jeg ikke lagde mærke til før. Og jeg har lært hvor taknemmelige vi danskere skal være for at leve i det samfund som vi gør. De ting omkring den danske kultur, som jeg slet ikke bemærkede førhen, er nogle af de ting jeg har savnet mest. Det er gået op for mig hvor privilegeret den danske befolkning er. Og det skal vi være stolte af.  Det er gået op for mig hvor heldig jeg er at være dansker.
Kære Danmark, vi ses lige om lidt.