Vi holdte der i Saras lejelighed. Hun bor på øverste etage hvor de på taget har en pool med udsigt over hele byen. Det var super smukt om aftenen.
Vi tog alle sammen ned til det nærmeste supermarked, for at købe ingredienser til kage og andre fest snacks.
I mens kagen bagte blev der hygget med at snakke og tage gruppebilleder.
Da kagen var færdig satte vi den på bordet og holdte hinanden i hænderne i en rundkreds. Vi sagde derefter alle, hver efter en, nogle små ord om hvad dette år har betydet for os. Det var rigtig rørende, og super svært ikke at slippe en tåre eller to.
Vi havde alle taget vores "Caruaru t-shirt" på. Det er T-shirt vi alle lavede sammen, med vores navne på ryggen.
Vi havde også lavet en memory-book til hver og en, som er fyldt med fakta og sjove historier om de enkelte personer. Efter vi havde spist kage, var der tid til at skrive på hindandens flag. Vi havde en aftale om at vi alle skriver et brev til hver og en, som vi så først må læse når vi sidder i flyet. Så brevene blev også delt ud.
Det var en rigtig hyggelig dag. Der blev snakket om de første gange vi så hinanden, og alle de oplevelser vi har haft sammen. Alt i alt en meget rørende dag, og måske også et tegn på at det er på tide det går op for en at det snart slutter.
Da jeg kom hjem tog jeg videre afsted til min første værtssøsters hjemkomst fest. Hun er lige kommet hjem efter et år i Taiwan.
Jeg sov hjemme hos hende den aften. Dagen efter tog jeg med hendes kusine, som også er min klassekammerat afsted til en "churrasco" med min klasse.
Churrasco er det samme som BBQ.
Vi mødtes hjemme ved en af mine veninder hvor vi gjorde os klar og spiste frokost.
Derefter tog vi afsted. Det var hyggeligt nok, men super koldt så jeg besluttede at jeg ville tage tidligere hjem da jeg ikke har været helt på toppen, og gerne vil være klar til åbningen af São João om aftenen.
Så jeg kom hjem og gjorde mig klar, hvor efter jeg tog hjem til Rene hvor jeg sov den aften. São João kan vel sammenlignes med en kæmpe forró festival som vare hele juni måned. Det er for alle aldre. Både familier, unge som gamle. Der er også en masse opvisninger af traditionelle danse. På min skole skal vi også opvise en tradition dans som bliver kaldt "quadrilha". Det kan sammenlignes med folkedans. Man møder op i par og så danser alle samlet til en koreografi. Jeg var så heldig at blive inviteret med af en af mine venner. Vores optræden bliver d. 13. juni.
Caruaru bliver kaldt for São João hovedstaden og vi er blevet spurgt hele året om vi glæder os til at opleve det.
Dagen efter tog jeg med Renes værtsfamilie ud på deres gård for at spise frokost.
Jeg har hostet rigtig meget her på det sidste. Så min mor og jeg tog til lægen i sidste uge. Der fik jeg konstateret bronkitis, som er en infektion i lungerne. Der blev taget røntgen foto af mine lunger, og de fandt også en plet på lungen som de ikke her helt sikre på hvad er endnu. Så det er super træls, og jeg håber virkelig at jeg bliver rask snart. Jeg skal til kontrol på onsdag igen for at se om det har forbedret sig. Lægen var meget ærlig, og sagde at hvis det ikke bliver bedre bliver de nødt til at indlægge mig. Det håber jeg selvfølgelig ikke sker da min tid her i Brasilien er begyndt at rende ud.
Så jeg gør mit bedste for at komme på benene igen hurtigst som muligt.
Jeg skal til tjek igen onsdag d. 4. juni.
Rene (USA), skal allerede hjem på onsdag i næste uge. Det bliver en dag jeg slet ikke ser frem til på nogen måde. Jeg er den sidste der skal hjem af de 10 udvekslingsstudenter her i Caruaru.
Jeg håber alt går vel hjemme i Danmark.
Tchau,
Regitze
Ingen kommentarer:
Send en kommentar