lørdag den 2. november 2013

Halloween

Igen har jeg haft en weekend fyldt med fest og ballade.
Der er flere der har kommenteret at vi fester hele tiden. Og ja, det gør vi nok også.
Men jeg har den holdning at jeg hellere vil tage ud, være social og møde nye mennesker, end at sidde hjemme på sit værelse og kede sig.
Torsdag tog jeg med Pedro til engelsk time om aftenen. Derefter blev vi hentet af min mor. Vi kørte hen og fik pizza. Men ikke bare normale pizza'er. Nej, det var pizza med smeltet chokolade og krymmel! Gud hvor smagte det godt. Hvilken genial opfindelse er det lige?




Fredag morgen havde jeg ingen planer for min weekend. Men det blev der hurtigt lavet om på.
Andreas (Canada) værtsmor havde spurgt min mor om jeg ikke ville med til en fest fredag aften.
Det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg kunne forvente, andet end man skulle have hvidt tøj på.
Vi tog afsted omkring kl. 21.00.
Vi blev mødt af en indgang omringet af alverdens flag. Det så super internationalt ud, hvilket passede mig og Andrea godt.
Det var en fest i fredens tegn. Det forklare så også hvorfor vi skulle bære hvidt.
Festen var for alle de statsstøttede skolelærer. Så aldersgennemsnittet var en smule høj.
Alle bordene havde et land. Vi sad ved Indien. Senere fandt vi så Danmark og Canada.
Mange af Andreas værtsmors kollegaer var der også.
Senere på aftenen blev der åbnet et stort dansegulv, hvor der blev danset forró til langt ud på natten.









 
Lørdag formiddag fik jeg besked fra Camille (Belgien) om at jeg var inviteret med hende, hendes søster og kusine ud og spise sushi. Det sagde jeg selvfølgelig ja til.
Senere stødte tre af drengene fra min klasse til, deriblandt Camilles værtsbror.
Meget spontant, kørte vi forbi mit hus på hjemvejen, hvor jeg hurtigt pakkede mine ting så jeg kunne overnatte hjemme hos Camille.
Vi brugte resten af aftenen på af se film og spise kage. Det var super hyggeligt.








Søndag eftermiddag tog vi i shopping centeret sammen, og i biografen.
Brasilien er allerede pyntet op til jul nu. Centeret var proppet med diverse julelys, og man kunne købe plastikgrentræer alle steder.








I mandags det Potters (Taiwan) fødselsdag. Så jeg tog til fest (igen) om aftenen.
Det var meget hyggeligt. I slutningen af aftenen aftalte vi i smug at vi ville smide Potter i poolen. Det lykkedes, men mon ikke jeg også blev smidt i poolen bagefter med tøj og det hele... Det er efterhånden sket de fleste gange jeg har været til pool party. Tror jeg vil tage skifte tøj med næste gang. Bare for en sikkerheds skyld.




Tirsdag tog Sara, Camille og jeg med min mor hen og få ordnet negle. Det var super hyggeligt.
Det næste bliver "brazilian wax" har min mor lovet os, haha.




Onsdag tog Sara (Danmark), Camille (Belgien) og jeg til en halloween fest på skolen.
Det var for 6.-9. klasse. Altså ca. 10-14 år.
Det var rigtig fint. Alle var klædt flot ud, og hver klasse havde forbedret en dans de skulle fremføre.










Nu er der snart kun en måned til min fødselsdag. Der er derfor flere der har spurgt hvad jeg ønsker mig. Hold nu godt fast, for den lange ønskeliste kommer lige her:
1. Bag selv Rugbrød
2. Oreo kiks

I går tog jeg til halloween fest med en af mine venners skole. Det var fedt, men festen blev ukket kl. 23.00 af politiet fordi de ikke havde tilladelse til at spille musik efter kl. 22.00 i befolket område. Ups haha. Så tog vi hjem til Camille (Belgien) og så film til langt ud på natten.

I dag skal jeg på tur med min familie. Jeg har ingen anelse om hvor og hvad vi skal. Men det skal nok blive hyggeligt.
Jeg håber alle har det godt og ingen er kommet noget til pga. stormen. Sara og jeg fulgte godt med i diverse netaviser.


Tchau!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar