Tatoveringer og formatura.

Sidste uge var igen proppet med oplevelser. Tirsdag tog Pedro med mig ned til banken, for at få ordnet noget med nogle af de rejser jeg gerne ville på. Der var nogle problemer, så de lykkedes ikke. På vejen tilbage går vi forbi en rigtig hippie-gut som laver henna-tatoveringer. Det syntes jeg da kunne være sjovt at prøve, så i mit i den meget spontane situation vælger jeg hurtigt tre fine stjerner.
Det jeg ikke lige tænke på var, at de tre fine stjerner var et jøde symbol. Selve davidsstjernen. Hovsa.
Så jeg må nu rende rundt i nogle måneder med tre davidsstjerner på benet. Haha. Dumme Regitze..

 

 

 

Torsdag havde jeg ikke nogle planer, så jeg fik fat i Rachel (Taiwan), og vi smuttede i shopping centeret sammen. Der blev shoppet igennem kan jeg godt love jer for...

 

 

Fredag skulle jeg til Pedros formatura. Formatura kan oversættes til "studenterfest" eller "graduation party". Så omkring kl. 18.30 tog jeg over til Pedro og Ivanna, og gjorde mig klar.
Kl. 23.00 tog vi hen til en kæmpe bal sal. Den var virkelig flot pyntet op. Jeg har aldrig set noget lignende. Der var virkelig mange folk, og alle havde virkelig pænt tøj på.
Jeg sad ved samme bord som Pedro og Ivannas familie, og nogle af pigerne fra min klasse.

På et tidspunkt blev der dannet en lang catwalk ned gennem hele balsalen. Der skulle 3. års eleverne komme gående én efter én med deres mor eller far under armen. Det var virkelig så smukt, at man næsten fik tåre i øjnene.
Tanken om at det næste år er min årgangs formatura, ramte mig virkelig. Mine brasilianske veninder kom med den idé at jeg skulle komme tilbage og deltage sammen med dem næste år. Den idé kunne jeg rigtig godt lide.

                                                             Pedro og hans smukke mor.

                     Pedros kage (ham og Ivanna har begge dette motiv  som tatovering)                                                  

                                                    Pedro og Ivanna som forresten er tvillinger.

Catwalken endte ude på dansegulvet hvor mor/søn eller far/datter skulle danse vals.
Derefter blev dansegulvet åbnet for alle og de spillede international fest musik (!!!).
Der var et forró band der kom og spillede.
Sangeren hed Pedrinho Pegação.

Vidste egentlig ikke hvem han var, men fik alligevel et billede med ham.
Og så blev der ellers danset forró til langt ud på natten. Vi var hjemme omkring 04.30.
Dagen efter tog vi ud og så Ivanna spille basketball kamp.
Søndag var jeg blevet inviteret med ud på en gård med Camille (Belgien), hendes familie, Sara (Danmark) og Rene (USA). Vil nu mere kalde det for et sommerhus. Der blev spist grillmad, svømmet i poolen og redet på heste.

Da vi skulle hjemad, var vi for mange i bilen. Og da jeg er den mindste (og yngste) blev jeg lagt på tværs oven på de andre hen over bagsæderne. Haha. Det var ikke første gang, skal jeg så lige sige.
Vi blev sat af ved et supermarked. Vi havde aftalt at vi ville lave mexicanske pandekager, så de skulle lige købes ind til det. Da fandt vi ud af hvor mange forskellige måder man laver mexicanske pandekager på rundt omkring i verdenen. Sikke et cirkus. Haha.

Mandag tog jeg til en surprise fest for en af mine ynglings rotex'er. César som var i Finland sidste år, fyldte 18 i går.
Der var så mange søde sager, at man kunne mærke sukkerchokket komme bare ved at kigge på det.
Det var virkelig hyggeligt, og jeg er sikker på at han blev meget glad.

 

 

 

 

                                                                          Fødselsdagsbarnet og jeg.  

 

  Onsdag d. 23. tog jeg til endnu en fødselsdagsfest. Det var Saana fra Finland der fyldte 17 år. Det var meget hyggeligt, men vi tog tidligt hjem, da der jo var skole dagen efter...
Det hele går super godt. Men gud hvor tiden dog flyver... Jeg har snart været her i tre måneder (!!). Det gør helt ondt, når folk spørger hvornår jeg rejser tilbage. Kan slet ikke forestille mig hvor svært det bliver at sige farvel til alle de skønne mennesker jeg allerede nu har mødt.
Så det er bare med at nyde hvert eneste sekund jeg er i dette fantastiske land. Og det vil jeg gøre.
Tchau!