Garanhuns og kostomlægning.

I lørdags tog min mor, søster, bror og jeg afsted på tur. Vi skulle til børnefødselsdag i byen Garanhuns, ca. 1 ½ fra Caruaru.
Temaet var ”prinsesser”. Der var lyserødt over det hele. Brasilianere gør rigtig meget ud af fødselsdagsfester. Selvom dette bare var en 7 års fødselsdagsfest, var det pyntet op som et bryllup i Danmark.
Der var to frisører til stede så de små piger, rigtig kunne få sat deres hår som prinsesser. Der var også en dame som kunne lakere deres negle.
Jeg fik et nyt kælenavn af de små piger den aften. Barbie. De syntes det var super sjovt at give mig en krone på, for så lignede jeg en prinsesse barbie. Haha.

 

                                               En brasiliansk pige jeg snakkede meget med den aften.                                             

Efter festen tog vi over til nogle venner og fik os en lille snak. Da vi skulle til at køre hjemad syntes min mor det var for sent, så vi fandt et hotel vi overnattede på.
Dagen efter kørte i ud og så et kristus monument, på Garanhuns højeste punkt.

 

                                                                  Min skønne familie og jeg.

Derefter tog vi hen til en mini-kirke som var lavet for en tysk sankt. Der fik jeg et armbånd med ”Nossa Senhora Mãe Rainha”, og en lille pin til min blazer. Det ender med at jeg konvertere mig til katolist inden jeg kommer hjem. Det fascinerer mig faktisk meget.

 

Vi var hjemme i Caruaru omkring 16.00.
Natten til mandag var der et helt forfærdeligt tordenvejr. Jeg tror aldrig jeg har sæt det renge så meget i så lang tid.

Sidste uge spurgte jeg min mor om jeg ikke måtte prøve at besøge en offentlig skole. Det var hun meget overrasket over. Min skole er en privatskole, og man hører hele tiden om forskellen på skolerne. Derfor vil jeg gerne se det med egne øjne. Opleve skolesystemet her i Brasilien.Hvis man vil noget med sit liv skal man på privatskole. Hvis man går på en offentlig kan man ligeså godt glemme alt om en god uddannelse. Da jeg sagde det til mine venner i skolen, sagde de at det kunne jeg ikke fordi det simpelthen er for farligt. Min mor kender en som arbejder på en af de "gode" offentlige skoler. Den skole skal jeg besøge i morgen. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg kan forvente. Man hører hele tiden om hvor farligt det er på de offentlige skoler. Folk der bliver skudt og elever der sælger hårde stoffer til hinanden er bare nogle af tingene man hører.
En anden dag skal jeg besøge en af de mindre "gode" skoler.

I morgen er det præcis 3 måneder siden jeg forlod Danmark. Det er ikke til at fatte at tiden går så hurtigt.
Men 3 måneder er også lig med 3 kilo.... Jeg har indtil nu taget 1 kilo på per måned. Ikke godt Regitze... Se bare efter et år (!!). Og jeg kan langsomt mærke at tøjet strammer de forkerte steder.
Jeg har derfor besluttet mig for kun at spise usundt ved specielle lejeligheder. Ikke nogen voldsom stram slankekur eller noget. Men bare de at takke nej ved de små ting, kan altså godt gøre en forskel i slutningen.
Intet Nutella til morgenmaden, ingen ruller chokolade kiks og sodavand til frokost og ingen nattelige Nutella madder. Indtil videre går det fint.
Min mor har været så sød at købe sukkerfrie myslibare og kiks jeg kan få med i skole.
Og til morgenmad laver hun vandmelon til mig.
Min stuepige laver også frugtsalat - som er helt utroligt lækkert. Brasilien har jo alverdens eksotiske frugter.