Nu har jeg passeret de tre måneder, og hold fast hvor har det dog gået stærkt.
Jeg skrev i mit sidste indlæg at jeg gerne ville besøge en offentlig skole.
Det gjorde jeg så i tirsdags. Jeg besøgte "Escola Padre Zacarias Tavares". En af mine mors veninder Suzana arbejder der som lærer, så jeg fulgtes med hende.
Jeg tog over på skolen kl. 08.00 med min mor. Jeg må nok indrømme at jeg var meget nervøs. Jeg vidste egentlig ikke hvad jeg skulle forvente, og tænkte flere gange "Regitze, hvad i alverden begiver du dig ud i?). Da jeg kom ind af indgangen kunne jeg allerede se nogle af personerne. Det stirrede helt utroligt meget på mig. Det skal lige siges at udvekslingsstudenter altid studere på de private skoler, så de var ikke vant til at have besøg fra udenlandske personer. Da jeg havde sagt farvel til min mor fulgte jeg med engelsk læren, op til den første time.
Klasseværelserne var en del mindre og slidte end dem på Atual (min skole). Bordene og stolene var af træ og meget små. Hun præsenterede mig for klassen, og gav mig en tekst på engelsk som jeg skulle læse op for klassen. Jeg er ret sikker på at hun troede at engelsk var mit modersmål, haha.
Klasserne jeg besøgte var alle enten 1. år eller 2. år. Altså på min alder.
Bagefter var der tid til at stille spørgsmål. De spørgsmål der blev stillet mest var, fra drengene, om jeg havde nogen kæreste. Og fra pigerne, om jeg havde nogle jævnaldrene brødre. Haha.
Men de var utrolig venlige. Især nogle af pigerne, snakkede jeg meget med. Drengene... De var ikke i hvertfaldt ikke generte. Jeg fik både sendt hjerter fra bagrækkerne i klassen, råbt "I love you", og de sagde jeg var meget smuk. Det var virkelig mærkeligt til at starte med. Jeg troede drengene på min skole var noget så skøre, men næ nej. Ikke i forhold til dem her. Haha. Efter hver time var der et tons af personer der ville tage fotos med mig. Det var lige før jeg skulle have sagt 1 real per foto, haha.
Og når jeg skulle til de forskellige klasse blev læreren nødt til at holde fast i min skulder, så de ikke tog fat i mig. Haha.
En af klasserne jeg kom ind i, mødte jeg en gravid pige. 15 år gammel..... Jeg vidste overhovedet ikke hvordan jeg skulle reagere. Om jeg skulle sige "tillykke", eller "hvor er det synd for dig". Jeg var faktisk meget chokeret. Det var åbenbart meget normalt at møde på de offentlige skoler.
Min lillebror fortalte at der har været en pige i hans klasse der også var gravid. Hun var 12 år gammel... Her i Brasilien er abort ikke lovligt. Så min bror blev meget overrasket da jeg fortalte at det var lovligt hvor jeg kommer fra, for det er jo "kriminalitet"!
Alt i alt var det en utroligt spændene oplevelse, og jeg er rigtig glad for at jeg kunne gøre det.
Jeg vil egentlig gerne derhen igen. Alle sammen var så utrolig søde.
En dag i næste uge, skal jeg så besøge en af de dårlige offentlige skoler. Det glæder jeg mig meget til. Jeg er spændt på at se om jeg kan se store eller små forskelle.
Man kan godt mærke det er ved at blive sommer. Gud, hvor er det varmt... Men jeg klager ikke!!
Tchau!
Tbm foi ótimo te conhecer. Rodrigo Anjos!!! XD
SvarSletObrigada ;)
Slet