Det var kun Potter (Taiwan) og jeg der skulle med af udvekslingsstudenterne, pga. der ikke var flere pladser. Vi skulle til byen Paulo Afonso i staten Bahia.
Vi kørte omkring kl. 13.30 og var fremme kl. 18.30.
 |
| Sådan ser det ud når en udvekslingsstudent skal pakke for 3 dage. |
I bussen var der guitarspil, og en af drengene havde taget et minianlæg med, som blæste forró og andre brasilianske rytmesange, ud hele vejen. Man er vel ikke på bustur med brasilianere for ingenting, vel?
 |
| Gabriela og jeg. |
Vi boede på hotel, med pool og det hele. Jeg sov sammen med tre af mine rigtig gode veninder; Ivanna, Laís og Gabriela.
Om aftenen var der fest til langt ud på natten.
Dagen efter tog vi hen til et museum, omkring et berømt elværk (tror jeg nok). Paulo Afonso er kendt for sin meget store flod, som man bruger til elektricitet.
Derefter tog vi hen og så selve floden. Den var rigtig flot og der var nogle kæmpe klipper rundt omkring.
Derefter tog vi hen i en slags grotte, som er der hvor de producere strømmen.
Det var måske lidt kedeligt i længden for mig og Potter, da vi jo ikke rigtig forstod noget.
Derefter vente vi snuden hjemad. Da vi var kommet hjem hoppede vi i poolen. Der er et eller andet i de brasilianske pools. For hver gang jeg har badet i en pool, er mit hår blevet grønt for neden... Ikke fedt. Haha.
Efter aftensmad holdte vi en surprise party for en af pigerne der havde fødselsdag dagen før. Derefter stod den på pool igen.
Lørdag pakkede vi vores tasker klokken meget tidligt om morgenen, og så tog vi hen til den berømte flod São Francisco der er 3.160 km lang (!!). Det er den fjerde længste i Sydamerika, og den længste der kun løber i Brasilien.
Der sejlede vi med en båd hen til et sted hvor vi kunne hoppe i floden. Den er virkelig dyb, så vi skulle alle enten have redningsveste på eller bruge spagetti stænger da den ellers ville suge en ned.
Derefter vente vi snuden mod Caruaru.
Vi var hjemme omkring kl. 20.00.
Dagen i går, brugte jeg på at handle med min mor. Vi tog ned til et stort frugtmarked. Der måte min 11-årige lillebror være bodyguard for mig. Der var bl.a. en mad der sagde "oi boneca" til mig. Oversat: Hej dukke.
Jeg hører tit at jeg enten ligner en dukke eller barbie. Men det er kun positivt siger de.
Senere tog jeg i centeret med Pedro, Ivanna, og deres nevø Emmanuel.
I dag og i morgen har vi miniferie, så jeg skal først i skole på onsdag.
Nu har jeg efterhånden været her så længe at jeg lægger mindre mærke til forskellene mellem Danmark og Brasilien, da jeg bare er blevet vant til det.
Derfor regner jeg med at der i denne her uge kommer en "20 sandheder om Brasilien".
Jeg håber alt går vel derhjemme.
Tchau!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar