Maragogi.

Så har jeg igen, fået én på opleveren!
Dagen efter jeg havde sendt min søster afsted mod Taiwan, drog alle os udvekslingsstudenter mod Maragogi.
Det er en strand der ligger i nabostaten, Alagoas.

Pigerne og jeg fra Caruaru

Vi kørte ca. 3 timer i bus og var fremme ved 5 tiden.
Vi skulle bo i nogle små huse lige ned til stranden. Det var helt utrolig smukt!

 

 

                                     

Vi var ca. 40 udvekslingsstudenter  i alt fra mit multidistrikt, Norbrex.
Det var rigtig sjovt at møde nogle af de mennesker man havde skrevet med flere måneder forinden.
Efter vi havde spist, kom der en mand fra Belo Brasil. Det er det firma der arrangerer forskellige ture man kan melde sig til. Han præsenterede dem for os, bl.a. North/East Dream Tour og Amazon Expedition, som jeg rigtig gerne vil med på.



Jeg sov sammen med en pige fra Tyskland og en pige fra Polen. De var super søde begge to!

Dagen efter sejlede vi ud med en båd og hoppede i vandet længere ude.
Det var første gang jeg badede ved en strand i Brasilien - og dermed også Atlanterhavet.
Det var skønt kan jeg roligt sige.

 

 

Omkring kl. 20.00 var der capoeira-show. Capoeira er en dans med indflydelse fra kampsport. Det er svært at forklare, så i kan se et eksempel her: http://www.youtube.com/watch?v=6H0D8VaIli0
Den aften stod i dansens tegn. Vi fik lært capoeira, samba, forró og to andre danse. Det var super sjovt at prøve, og vi morede os gevaldigt.

Den sidste dag, blev der tid til at bytte pins inden turen gik hjemad omkring kl. 10.00.
Alt i alt var det en super sjov og festlig weekend. Jeg ser allerede frem til næste gang. Mener det er i November.

I går aftes tog en af mine bedste venner, Pedro, mig med til en engelsk time. Noget man kan gå til i sin fritid, hvor man møder andre unge på ens alder, man træner sit engelsk med. Det var rigtig hyggeligt. De var meget interesseret i Danmark og den meget anerledes kultur jeg har med mig.
Læreren havde forberedt en mase spørgsmål om mig, som de andre så skulle gætte svarene på, og så stille mig spørgsmålet.
Eks. What does she think about "the brazilian way of greeting"?
What do the danes think about Caroline Wozniarcki?


Min hverdag fungere rigtig godt. Jeg er begyndt at falde mere og mere til. Folk stirrer stadig efter mig, men jeg er ved at vænne mig til ikke at tænke over det. Det kan være meget trættende. Men det er en del af det at se anerledes ud, man bare må tage med sig.
I dag oppe i skolen kom der en flok piger hen, for at få et foto med mig. Det var en speciel oplevelse jeg bestemt ikke havde set komme.
Der er flere der har sagt at jeg ligner en barbie-dukke. Hvilket er positivt hernede.
Jeg er også blevet sammenlignet med Dakota Fanning, og så sent som i dag sagde en lærer at jeg lignede Britney Spears.

Brasilien har ingen sundhedsfilosofi overhovedet. Sara og jeg er sammen nogle timer hver dag, med de små klasser. Hver eneste dag omkring kl. 09.00 (!!!) åbner læreren en lille form for kiosk, hvor man kan købe sodavand, slik eller coxinha. Coxinha er friturestegt dej med kyllinge kød inden i, som smager utrolig godt.
En madpakke består normalt af juice/sodavand og småkager.
Og så spiser de næsten hele tiden.
Men for dælen da. Deres mad smager bare så godt, og slankekurer er ikke min ideologi.
Jeg mener derfor jeg har en nogenlunde undskyldning, hvis jeg kommer hjem med +10 kg for meget på kroppen.
Sara og jeg er begge blevet enige om at, rugbrød med leverpostej er et stort savn.
Hellige madder som disse, bekræfter livets tilværelse.

I går fik jeg min første nutella-mad i Brasilien. Det var ren nostalgi.


Men det går kun fremad og jeg trives i højeste grad.
Min familie er så sød. Jeg må nok også indrømme at jeg fik en smule hjemve da jeg var i Maragogi. Ikke efter mit gamle hjem. Næ nej. Mine nye venner. Min nye by. Min nye familie. Mit nye hjem.
Får en smule dårlig samvittighed over det. Men man kan jo hverken gøre fra eller til.
Lige nu, sidder jeg og fråder en pakke cookies.
Jeg ender med at få en ordentlig samba-numse. hihi.

Tchau!