Livstegn fra Brasilien

Så kommer der endelig livstegn fra mig. Jeg har de seneste mange dage ikke haft internet i huset, og har derfor ikke haft mulighed for at opdatere min blog.
Men nu kommer der en roman af fotos og beretninger!

Så har jeg haft min første månedsdag med Brasilien.
Tiden flyver afsted, og tanken om at der allerede er gået en måned, er ufattelig.
Jeg har oplevet så utrolig meget.

Onsdag d. 4. september stod den på skoletur med alle klasserne i den ældste afdeling (médio).
Vi skulle til Recife for at besøge det bedste universitet i Pernambuco.
Indenfor var der stillet en masse små stande op, man kunne besøge. Så hvis man ville være læge, skulle man gå over til lægestanden osv.
Os udvekslingsstudenter kunne ikke rigtig bruge det til noget, men det var hyggeligt nok.

 

                                      Min brasilianske veninde, der prøver at forklæde sig som dansker.

Da jeg kom hjem, tog jeg nattøj på og var egentlig på vej i seng. Men jeg havde selvfølgelig glemt at mig og min mor var blevet inviteret til 18-års fødselsdag hos en ven, i en anden by.
Så af med nattøjet og på med festtøjet, og så var det ellers bare afsted. Jeg må indrømme at jeg var noget nervøs da jeg kun kendte fødselaren. Mange af hans venner var der, og de var rigtig søde selvom de ikke snakkede engelsk.  

Torsdag d. 5. september tog mig og Sara hjem til Camille (Belgien), efter skole. Lidt senere stødte Rachel (Taiwan) til.
Vi hoppede i Camilles bikinier og ned til poolen. Det skal lige siges at lejelighederne her, er noget så luksuriøse.
Derefter lavede vi pandekager med nutella. Noget vi alle kendte og savnede.  
Det var rigtig hyggeligt.

                                         Rachel (Taiwan), Sara (Danmark), Regitze (Danmark)

 

Fredag d. 6. drog min mor, lillebror, lillesøster, moster og kusine mod stranden Serrambi.
Vi kørte i 2-3 timer og var fremme omkring 11 tiden.
En del af familien havde et sommerhus der lå helt nede ved stranden.
Igen lignede stranden noget som kunne være taget ud fra et postkort. Der flotteste palmer og det klareste blå hav.
Selve huset var rigtig lækkert.
Om lørdagen stod den på ren afslapning. Som snack spiste de stegte kyllingehjerter. Det smagte okay, men jeg brød mig ikke rigtig om konsistensen.

                                                          Mig og min højtelskede kusine.

 

Aftenen efter, fik vi oksehale. Jeg troede det var normalt oksekød, indtil min mor fortalte det var halen. Det har sikkert været meget morsomt at se mit ansigt i det øjeblik.  Jeg fik også smagt popcorn med chokolade og sukker. Så jo, jeg fik prøvet lidt af hvert.
 

I fredags modtog jeg en pakke derhjemme fra, med lakridser. Rigtig skønt.

Mine skolekammerater er meget flinke til at hjælpe mig med sproget. Så de har lavet en masse sedler med oversættelser på.

 

Min ven Pedro, har været så evig gavmild at låne mig hans guitar. Og den bliver benyttet flittigt kan jeg godt love. Sidste torsdag tog jeg med ham ned i byen for at købe nye strenge og en capo. Det var helt dejligt at komme ud og gå lidt selv, uden voksne. Det er sjældent vi går til steder. Man kører altid.

 

Om fredagen tog jeg hjem til min belgiske veninde, Camille og holdte sleepover-party, med Rene fra USA og Sara fra Danmark. Det var super hyggeligt, og der blev spist søde sager så det sagde spar to.

 

                                                  Camille (Belgien), Sara (Danmark), Regitze (Danmark), Rene (USA)

Sådan ser det ud når 4 udvekslingsstudenter har besøgt supermarkedet.  

 

Om lørdagen tog jeg med Pedro i centeret, og i biografen. Her i Brasilien synkronisere de filmende ligesom i Tyskland. Altså, selvom det er en amerikansk film er det med portugisisk tale. Men jeg fodstod godt handlingen.

I Søndags stod den på dansker indkøb. I dag har jeg været til en fest for dette års udvekslingsstudenter i Caruaru, og de brasilianere der var ude årene før.
Alle skulle bringe en ret fra deres hjemland. Jeg havde sat mig for at lave koldskål. Men da Brasilien ikke har kærnemælk blev det en større opgave. Så søndag stod på at finde et alternativ for kærnemælk. Det blev tykmælk, Yogurt natural og skummetmælk. Resultatet blev faktisk rigtig godt, hvis jeg skulle sige det selv. Mine internationale venner var også begejstrede over det.
Det var rotex der holdte festen for os. Rotex er brasilianere i Caruaru, der har været ude som udvekslingsstudenter årene før og nu er hjemme. De gør utrolig meget for os inbounds.
De arrangere én gang hver måned, en form for fest hvor vi alle mødes igen.
I min Rotary klub har de en tradition med at hver inbound får en gudmor/far (rotex), som de kan søge hjælp hos. Jeg fik Juliane som var i Mexico sidste år. Hun er super sød.
Så hvis vi har brug for hjælp, gode råd eller bare en lille snak står de til rådighed. De har selv været ude som udvekslingsstudent, og har derfor mærket på egen krop hvordan det er.

Noget der fascinerer mig, er hvordan vi alle bare klikker så godt sammen. Når man tænker på at vi kommer fra de fjerneste verdenshjørner, har vidt forskellig kultur, forskellige sprog osv. Men vi går alle igennem dette år sammen.  

Brasilianske Élida som var i Danmark sidste år, havde rugbrøds madder, med! Gud hvor var det skønt.

                                                                  Dette års inbounds og rotex. 
I søndags tog mig og min familie også op på en bjergtop der kendetegner Caruaru. Monte Do Bom Jesus.  Der var den flotteste udsigt over hele byen. Derefter tog vi ned i byen for at spise corxinha. Nok min ynglings brasilianske mad. I mens vi kørte i bilen kunne vi hører en masse fyrværkeriskud tæt på. En kæmpe menneskemængde samlede sig forenden af vejen. Det var fordi det var et slags optog for "nossa senhora" - jomfru Maria.
Jo, folk er meget religiøse.

                                                                       Min lillebror Gabriel, og jeg.

 

                                                                     Min mor, kusine og jeg.

 

De sidste par uger har været en smule hårde for os udvekslingsstudenter.

Vi har alle kunnet mærke hjemveen komme snigende. Men i øjeblikke som dem, er det rigtig rart at have noget som ved præcis hvordan det er at være så langt væk hjemmefra.

På  fredag skal jeg til en kæmpe fest her i byen, med mine brasilianske venner. Det ser jeg meget frem til. Min mor har allerede bestilt tid til en neglesalon. Det har jeg aldrig prøvet før. Haha. det skal nok blive morsomt.

Tchau!