Bowling, fest og kirke.

De sidste par dage har været ret interessante.
I fredags var jeg ude og  træne med et udvalgt fodbold hold for Caruaru. Altså et hold hvor piger fra Caruaru bliver håndplukket til.
Min bror Gabriel havde sagt til hans træner som også træner det andet hold, at jeg var en professionel fodboldspiller fra Danmark... Så ja. Der var lidt pres. Haha.
Træneren havde så sagt at jeg bare kunne komme ud og træne med dem. Det gjorde vi så i fredags.
Jeg var klart en af de højeste. Også en speciel følelse, når man plejer at være en mindste hjemme i Danmark. Jeg var 100% sikker på at de var omkring 14-16 år. Men da de så spurgte hvor gammel jeg var, kunne jeg godt se de blev meget chokeret. De var åbenbart alle 20-30 år gamle. De var lidt svært at forstå hvad vi skulle fordi det hele foregik på portugisisk. Det gik udmærket på trods af sprogbarriere og nervøsitet.

Jeg skulle lige vænne mig til at være en af de højeste.

Som jeg skrev i mit sidste indlæg var der fest om aftenen. Jeg havde forstået det som at der var fest hjemme hos os, men det var åbenbart hos en anden. Han hed Lindolfo og rejste snart ud som udvekslingsstudent, så det var en afskedsfest for ham.
Da vi havde gjort os klar og var på vej i bilen rækker Mariana et indgangs armbånd frem til mig. Magen til dem man har på til festival. Så jo, der var sandelig styr på hvem der var inviteret og ikke inviteret. Vi blev også mødt af 2-3 dørmænd der havde en gæsteliste vi skulle krydses af på.
Selve festen var MEGET anderledes end de fester vi normalt har hjemme i Danmark.
De var utrolig pænt klædt på. Nogle af dem havde tøj på, vi normalt ville have på til bryllup.
Musikken var latinmusik, og folk dansede rigtigt. Altså ikke bare det normale øbberbøve hoppe/danse halløj vi gør derhjemme. Nej det var med pardans, og hele baduljen.
Har lidt på fornemmelsen at jeg lignede en robot i forhold til deres meget glidende- og intime bevægelser.
Min klassekammerat, Ramon lærte mig at danse nogenlunde som dem. Det er dog noget man lige skal vænne sig til, men det var super sjovt!

 

I lørdags stod formiddagen på ren afslapning, hvilket var skønt efter festen i går.
Da klokken blev ca. 16.00 tog mig og Mariana hen til det nærmeste shopping center, for at bowle med nogle veninder. Sara og Rene (to udvekslingsstudenter fra DK og USA) kom også lidt senere. Det var rigtig sjovt. Helt tilfældigt kom Andre, som jeg har skrevet meget med, også ned for at bowle med hans venner. Deriblandt min storebror og søster fra min næste værtsfamilie! Det var rigtig rart lige at møde dem alle tre.
Derefter tog vi hen på McDonalds for at få aftensmad. Det var super hyggeligt!

 

Derefter tog vi hen på McDonalds for at få aftensmad. Det var super hyggeligt!

I går var det "fars dag" i Brasilien. Det gør de rigtig meget ud af! F.eks. i fredags i skolen var der lavet en stor scene nede i gymnastik salen, og alle fædrene fra de små børns klasser var der. Og så var der ellers højt musik og glade fædre.
Omkring kl. 16.00 tog vi ud til nogle onkler og tanter og fik rigtig lækkert mad. Der mødte jeg en kusine som jeg snakkede rigtig godt med, og vi har allerede snakket om at finde en dag hvor vi kan være sammen.
Derefter tog vi ud til en nærliggende forró by. Forró er en meget kendt dans i nord/øst Brasilien.
Caruaru siges at være forrós hovedstad.
Nå, men vi tog ind til "Alto do Moura" hvor ALT handlede om forró og kulturelle ting. Det var rigtig spændene.
Der var forró musik alle steder, og så var der også en slags show/optog. Boi Surpresa.

Man kunne købe de findeste små træ figurer og pynte ting.
Gabriel, en fætter og jeg lavede vores eget firben ud af ler.
Alt i alt var det en rigtig god oplevelse.

Om aftenen tog Gabriel, bedstefar og jeg i kirke. Jeg var meget spændt på at se hvordan en katolsk gudstjeneste foregår i Brasilien.
Kirken var temmelig stor. Der var alle mulige forskellige mennesker, i forhold til Danmark hvor aldersgennemsnittet nok er oppe i den høje ende.
Der var måde helt små børn, teenagere og voksne.
Gudstjenesten startede med en form for optog gennem kirken, med krucifikser og en form for røg der duftede meget specielt. Det kom ud af en form for lampe, præstene svingede med.
Der var en helt speciel stemning jeg ikke kan beskrive.
Musikken var også helt anderledes end i Danmark.  Her var det med guitar og sangene var faktisk rigtig gode!
Foran bænken vi sad på var der en lille bænk der gik langs gulvet. Jeg troede det var en slags fodstøtte, ligesom der også er i nogle danske kirker.
Det var en form for bede bænk. Under en af bønneren skulle man så hvile knæene på den.
Min bror, Gabriel var meget sød til at vise mig hvad man skulle gøre.
Under en af de mange bønner, kom der lige pludselig fyrværkerig ved indgangen. Det var jeg selvfølgelig ikke forberedt på, så jeg hoppede en meter op i ren forskrækkelse.
Tror resten af kirken fik sig et godt grin i det øjeblik - haha.
Det hele var meget afslappende. Og selvom jeg ikke forstod noget af det, syntes jeg faktisk det var rigtig godt og vil meget gerne med næste gang.
Nu kan jeg godt forstå hvorfor deres religion betyder så meget for dem hernede. Man får en helt specielt følelse i kirken, der ikke kan beskrives med ord.

Hver torsdag aften beder min familie. Det var jeg også med til. Det var meget specielt og anderledes, men rigtig hyggeligt faktisk.