Udvekslingsstudenterne fra Caruaru var de første til at ankomme om eftermiddagen, og de sidste ankom om aftenen. Eftermiddagen blev brugt på at slappe af ved poolen.
I alt var vi omkring 30 udvekslingsstudenter. Der var også en helt masse rotarianere på hotellet. Efter vi havde spist aftensmad blev der holdt et hurtigt møde. Der fik vi at vide at vi, dagen efter, skulle optræde med noget foran de ca. 400 rotarianere. Vi blev delt ind i grupper efter landene. Danmark og Finland kom i samme gruppe. Tiden gik derfor med at finde på ideer til hvad vi kunne lave, og så derefter øve det godt igennem mange gange. Der blev optrådt med sketchshow, dans og musik. I min gruppe besluttede vi os for at spille musik. Vi endte med at oversætte landeplagen "Lepo, lepo" til dansk og finsk. Jeg havde min guitar med, som jeg spillede på. Det blev super godt, og vi dansede også koreografien. Oversættelsen lød rigtig sjovt. Jeg var glad for at det kun var os der forstod hvad vi sang. Om aftenen havde de lejet en DJ til at spille op til fest for os.
Dagen efter fik vi morgenmad, og så gik vi i gang med at øve igen. Vi blev ført ind bagerst i en stor sal hvor der sad omkring 400 rotarianere. Vi havde alle sammen taget vores flag med. Der var en midtergang mellem publikummet. VM musikken begyndte at buldre ud af højtalerne og vi løb alle op af midtergangen, mod scenen med vores flag, som var vi OL-deltagere. Derefter gik alle landene ned ad scenen bortset fra det første hold som bestod af Tyskland og Schweitz.
Vi var nummer 3. Vi var nok alle sammen lidt nervøse, men vi var 100% klar til at give den gas. Vores optræden gik super godt, og det endte med at folk rejste sig op i salen og dansede/sang med os.
Da alle havde optrådt, skyndte vi at tage en masse brasilianske fest ting og vi bar alle Brasiliens farver. Musikken startede og vi løb igen alle sammen op på scenen hvor vi dansede rundt i mens alle tog fotos. En udvekslingsstudent fra USA holdte derefter en tale hvor han takkede rotary og fortalte om hvilken stor oplevelse det er at være udvekslingsstudent.
Det var en rigtig fed oplevelse og hvor ville jeg gerne gøre det igen!
Om aftenen var der stor forró fest for alle.
Dagen efter skulle vi hjemad. Det betød også at det var sidste gang vi så de andre udvekslingsstudenter fra distrikt 4500. Det var rigtig mærkeligt, og det er nok ikke helt gået op for mig endnu.
I onsdags var jeg sammen med mine veninder. Vi havde købt en masse frugt pulver som vi farvede vores hår med. Vi fik alle farvet hårspidserne. Jeg brugte vindrue juice, så mine spidser blev lilla. Vi syntes selv det blev rigtig godt, og jeg har længe købt en masse jeg kan tage med hjem til Danmark.
Og bare rolig mor og far, det går ud igen efter ca. 2 uger. Haha.
Fredag tog vi alle hjem til Sara (Danmark) hvor vi hyggede med film og pandekager. Sara og jeg havde bagt dansk rugbrød. Det gav succes hos USA, Belgium og Canada.
I går tog jeg med Andrea (Canada) og Jeremy (USA) til en forró koncert. Mange af de koncerter der er nu bliver kaldt for pre - São João. Altså en opvarmning til juni måned som står på São João som er en kæmpe forró fest. Caruaru skulle siges at være en af de bedste São João byer. Man kan også se at gaderne allerede er i gang med at blive pyntet op osv.
I morgen kommer min første værtssøster hjem fra sit udvekslingssår i Taiwan. Jeg glæder mig helt vildt til at se hende igen.
Til familie og venner i Danmark, vi ses om ca. halvanden måned!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar