torsdag den 27. februar 2014

Pre-karneval og mere.

Nu kommer der lige en lille hurtig opdatering, inden karnevalet går løs!

I tirsdags i sidste uge tog jeg med min mor og far ind til Pernambucos hovedstad, Recife, for at se deres butik. De har tre butikker hvor de sælger tekstiler til tøj osv. To af dem ligger i Recife og den sidste, hjemme i Caruaru.
Mig og min mor tog på jagt efter et karnevals kostume til mig og min søster. Vi fandt frem til et frevo-sæt til os hver. Frevo er den klassiske karnevalsdans, som man danse med meget små paraplyer. Det består normalt af en top og nederdel i Pernambucos statsflags farver.
 
Inde midt i byen var der proppet med karnevals kostymer, skøre hatte og masker. Jo, man kunne godt mærke at karneval var lige rundt om hjørnet.
Vi kom hjem samme aften.

Onsdag var jeg heller ikke i skole for der var jeg blevet inviteret med til min tidligere søsters børnefødselsdag på hendes skole.
Malu (Maria-Luiza) fyldte 5 år.
Da jeg ankom hjalp jeg min tidligere mor med at gøre klar. Temaet var "Dora".
De gør altid så meget ud af børnefødselsdage. De klipper små skilte ud med fødselarens navn på, til at klistre på sodavandsflaskerne, små slikæsker osv. Ja, faktisk designer de små skilte til alle tingene!


Min tidligere bedstefar, bedstemor og lillebror var der også. Det var rigtig rart at se dem igen.
Da hendes klasse kom blev de alle sat i en rundkreds og min søster stod foran kagebordet. Så gik de en af gangen op til hende med deres gave og gav hende et kram. Det så rigtig sødt ud!


Om aftenen tog jeg med til en karnevalsfest i min mors fitness center. Så mig og min søster hoppede i kostumet, og min mor lagde min makeup.
Det var med hendes danseklasse, så alle var klædt ud, og vi dansede til en masse brasiliansk musik.

Fredag tog jeg til Recife igen. Den her gang med hele familien. Vi sov på et hotel direkte ned til stranden.  
Der skulle vi være hele weekenden.
Den stod på shopping og vi tog også hen til den antikke del af byen om aftenen, hvor vi så en karnevals "blok". Det kalder man de store optog der går gennem gaderne med hujende mennesker og høj frevo musik.





I går tog jeg til danske Sara's 17 års fødselsdag. Der blev spist brigadeiro, kage og badet i poolen. Rigtig hyggeligt.

I morgen begynder karnevalet. Min familie skal tager afsted til en strand der ligger 2 timer fra Natal, som er Brasiliens tætteste punkt mod Europa.

1 kommentar: