onsdag den 12. februar 2014

The Dream Trip pt. 2/2


Dag 16 drog vi mod Recife. Vi gjorde stop på en Mc Donalds hvor der lige pludselig kom en anden nord/øst gruppe. Det var helt vildt. Råben og skrigen fra folk der mødte andre fra deres eget land. Jeg troede taget var ved at flyve af da vi var samlet. Det var rigtig fedt at møde de andre.
Da vi var i Recife føltes det næsten som at være hjemme i Caruaru. Vi var kun to timer hjemmefra, og vi var i staten Pernambuco. 
Dag 17 tog vi til stranden Porto de Galinhas. Der var mange folk, men den var rigtig smuk.
Efter aftensmad tog vi i biografen og så ”The Wolf Of Wall Street”.



Dag 18 tog vi på citytour i ”Brasiliens Venedig”, som man kalder Recife. Der så vi mange forskellige historiske ting. Vi kørte op til en by der hedder Olinda hvor vi så en kirke og fik et lyn kursus i karnavals dansen; Frevo.  Derefter gik vi til en kostume forretning, for vi skulle have vores eget karnaval om aftenen! Så vi alle skulle finde os et kostume. Jeg var Lille Rødhætte. Ja, det kender de åbenbart godt her i Brasilien.

Efter vi havde spist aftensmad blev vi kørt ud til den nærliggende by Olinda, hvor der stod et helt karnaval orkester og to frevo dansere som ventede på os. Så gik det ellers ned ad alle gaderne med højt buldrende musik, og 50 jublende, farvestrålende udvekslingsstudenter. Det var nok en af de sjoveste ting jeg nogensinde har prøvet.

 
Dag 19 forlod vi Recife og drog i mod Salvador i staten Bahia.
Dag 20 tog vi en båd ud til en trope ø. På båden blev der hørt musik og danset, og da vi kom til øen sprang alle i vandet og svømmede ind til land. Vi holdte picnic inde på stranden, så vores mad blev roret ind til land. Det lignede noget der kunne være taget ud fra filmen Madagaskar, eller et postkort.
Super smukt!


 
Dag 21 og vi ud til ”Projeto Tamar” som er en skildpaddepark som prøver at beskytte havskildpadder. Nogle af dem var kæmpe! Derefter fik vi tid til at shoppe lidt souvenirs.


Derefter tog vi på citytour hvor vi bl.a. så Brasiliens første fyrtårn og ”Igreja do Bonfim”, som er berømt for armbåndene so hænger overalt i kirken og udenom. En person skal give den til dig – det virker ikke hvis du bruger en du selv har købt. Den skal lukkes med tre knuder. For hver knude har man et ønske. Armbåndet skal have lov til at falde af, af sig selv, for ellers går ønskerne ikke i opfyldelse.



Derefter tog vi hen til et stort marked hvorefter vi tog en 72 meter høj elevator op til ”den øvre” bydel. Der så vi deres rådhus, og nogle forskellige historiske monumenter.
Vi gik ned af de mange charmerende gader. De selv samme gader som Michael Jackson filmede musikvideoen til ”They Don’t Care About Us”.
Efter vi havde spist og vi hen og så et show som viste de forskellige danse her i nord/østen.




Dag 22 tog vi videre mod Itacaré. Om aftenen hyggede vi nede i den charmerende by.

Dag 23 tog vi til stranden ”Itacarézinho”, hvor vi surfede! Det var rigtig svært, men super sjovt.
Om aftenen var der fest, og der blev spillet op til forró!


 
Dag 24 tog vi til strandene ”Havaizinho” og ”Engenhoca”. Det var næsten blevet en tradition at vi købte kokosnødsvand, hver gang vi besøgte en strand.


Dag 25 drog vi videre mod Arraial d’Ajudar og ankom om aftenen.

Dag 26 tog vi en færge ind til byen Porto Seguro. Det er den by hvor Brasilien blev opdaget for første gang af portugiserne. Der fik vi en rundvisning i området, og så den bugt hvor de store skibe fra Portugal viste sig for de indfødte indianere for første gang.



Dag 27 tog vi ned til stranden ”Praia da Barraca Axé Moi”. Der var der et danse show i gang hvor vi alle fik danset med. Nok mest pigerne pga. de mandlige dansere, haha.
Axé er den lokale dans, ligesom min stat har forró.
Så om aftenen havde vi axé time på hotellet hvor vi lærte at danse det.  

 

Dag 28 tog vi videre til Vitória for at overnatte inden vi tog til vores sidste by; Rio de Janeiro!

Dag 29 ankom vi til ”a cidade maravilhosa” Rio de Janerio! Det var helt fantastisk at komme kørende i bussen og kunne skimte Kristus i det fjerne.
I det dage hvor vi var der, havde de varme rekord i Rio. 40 grader. Så vi frøs ikke ligefrem.
Om aftenen tog vi en gåtur på Copacabana og besøgte en feira (markedsplads). 



Dag 29 stod den på citytour hvor vi så en masse vigtige bygninger og steder. Det var utrolig varmt, så jeg var taknemmelig for at vi gjorde det om formiddagen.
Efter frokost lavede vi et stop ved fodboldstadionet "Maracana". Og derefter den kæmpe "gade" hvor sambaskolerne kører igennem til karneval.
Til sidst tog vi op på Sukkertoppen og så den helt fantastiske udsigt over Rio.




Dag 30 startede vi dagen på den famøse strand, Ipanema. Vandet var overraskende isene koldt.
Det var vores kroppe ikke lige vant til, så det blev kun lige til 1-2 dukkerter.


Derefter tog vi hen og besøgte en favela. Det var en utrolig øjenåbner. Nu er det ikke så slemt mere, som det f.eks. var for 10 år siden. Det var de rigtig stolte over.


Derefter tog vi til en samba skole, og fik samba/funk time. Det var rigtig sjovt! Samba er super svært, så jeg foretrækker stadigvæk forró, haha.
Da vi havde danset færdig tog vi med et lille tog op til Kristus-figuren.
Der var en helt utrolig udsigt, og selve statuen har en forbløffende størrelse.






Da vi kom hjem på hotellet om aftenen mødtes vi alle sammen for at holde afslutning.

 
Der sagde vores turleder nogle flotte ord, og der var tid til at kramme farvel. Der var nogle af os der skulle mod lufthavnen meget tidligt om morgenen (deriblandt mig), så vi blev nødt til at sige farvel om aftenen.
Det var rigtig hårdt at skulle sige farvel til alle de personer man havde været sammen med 24/7 i 31 dage. Og der blev nok også trillet en tåre eller to.
Men på den anden side var det også rart at komme hjem igen. Man fik en helt nostalgisk følelse da jeg trådte ind på mit værelse igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar