10 ting om at bo i udlandet.

1. Frihed. Man ser friheden på en hel anden måde. Friheden til at rejse. Friheden til selv at skulle træffe afgørende beslutninger. Frihed til at være sig selv.

2. Se livet derhjemme fortsætte uden dig. Fødselsdage for ens venner og familie. Mærkedage. Fester. Livet stopper ikke, og venter på dig.

3. Matematikken bliver forbedret. Når man bor udenlands regner man valuta, hver eneste dag. Det er endnu bedre når man skal regne sin nye valuta, om til sit hjemlands valuta.

4. Kommunikation. Man får oplevelser, hvor man ikke rigtig lægger mærke til hvilket sprog man taler. F.eks. taler man (i mit tilfælde) portugisisk med en person, hvorefter man et sekund efter, taler engelsk med en anden person . Det kan godt være noget så forvirrende i starten, og der kan hurtigt komme nogle meget internationale sætninger ud af det.

5. Historier. De historier man vil kunne fortælle til andre mennesker når man vender hjem, vil være så utrolige at de fleste vil tro at man overreagere.

6. Hjemve. Det går op for en det små øjeblikke og stunder, man tog for givet og troede ikke betød noget, er dem der gør dig mest hjemve.

7. Modne. Man bliver nødt til at indrømme det. Hver gang man rykker en ny grænse, modner man. Lige meget om det er at kaste sig ud i en samtale på et fremmed sprog, møde nye venner eller komme rundt på egen hånd, er de alle sammen med til at danne dig under forløbet.

8. Adrenalin. Man kan hoppe ud i faldskærm, elastik spring osv. men ingen af de ting kan sammenlignes med at stige på et fly og rejse til et fremmed land. Hvor man kender ingen overhovedet. Ikke kender området. Ikke taler sproget. Det er et virkeligt adrenalinrus.

9. Tålmodighed. ALT kræver tålmodighed. Indse at ingen kan forstå hvad man siger. Og at du sådan set heller ikke kan forstå dem. Bestille mad, spørge om hjælp, sige sin mening og helt normale hverdags ting kræver tålmodighed. Det er ikke noget der er nemt. En 10 minutters opgave derhjemme, vil tage 60 minutter. Accepter det.

10. At skulle sige hej for den første gang, og farvel den sidste gang. Jeg er ikke selv kommet til det punkt endnu. Mange mennesker vil aldrig nogensinde, komme til at stå i den situation. Men jeg er ikke i tvivl om at det kommer til at blive et af de værste øjeblikke nogen sinde.


  

Natal dos intercambistas // Jul for udvekslingsstudenter

November måned er ved sin ende, og juleaften er lige om hjørnet.
I går var der faktisk 2 uger til min fødselsdag. Jeg er den sidste udvekslingsstudent der mangler at runde de 16 år.
Generelt er der ret stor forskel på vores alder. Nogle er 19 år gamle, og så er der en som mig som stadig render rundt som 15 årig. Men det mærker man overhovedet ikke, når vi er sammen. Der tænker man slet ikke over det.

Tirsdags tog jeg over til Andrea (Canada) og fejrede hendes fødselsdag med hendes familie. Det var super hyggeligt. I Brasilien er der en tradition hvor man smider æg på fødselsdags barnet. Så den tur fik Andrea da også lige. Haha.

I fredags, i skolen tog alle os 6 udvekslingsstudenter med to koordinatorer til Caruarus "feira".
En "feria" er en kæmpe markedsplads, med en masse små boder/butikker som er proppet alverdens små ting og sager, til næsten ingen penge.
Det var meget hyggeligt.

Efter skole tog jeg i fitness, og smuttede i biografen med en af mine rigtig gode venner, Andre, om aftenen.

Lørdag, havde Rotex (de unge som er kommet hjem fra deres udvekslingsår) arrangeret en jule dag for os udvekslingsstudenter. Det var ude på en gård. Vi startede med at grille churrasco. Det er virkelig noget af det bedste grillmad jeg nogen sinde har smagt. Vil prøve at lære hvordan man lave det, så jeg kan lave det i Danmark.

Derefter spillede vi et spil kaldet "hemmelig ven".
Vi havde alle købt en virkelig, virkelig dårlig gave som vi så skulle give til en af de andre. F.eks. jeg havde købt den billigste babysut jeg kunne finde, og fik så den grimmeste brasilianske trusse af en af de andre. Haha.

 

Derefter gik vi hen på en fodboldbane lidt længere nede af vejen. Der havde de arrangeret at vi skulle spille en masse forskellige spil og lege. Bl.a. også en leg hvor vi skulle teste vores portugisisk.
Det var rigtig sjovt, og jeg kunne godt mærke at det var rigtig lang tid siden jeg sidst havde leget som vi gjorde der.

Da vi kom hjem fik vi kokosnødder, som arbejderne lige havde skåret ned fra palmetræerne. Ja, mere eksotisk kan det vel næsten ikke blive.
Derefter kunne man ride på heste.

Om aftenen spillede vi igen forskellige små spil. Bl.a. en quiz om Brasilien, hvor hvis man svarede forkert eller modstanderen var hurtigere fik man kagedej i hovedet. Det var rigtig sjovt og der blev grinet godt igennem.

Til slut var der lavet et stort brasiliansk julemåltid. Det smagte super godt.

 

 

Inden vi tog hjem havde vores gudmor/far købt en julegave til deres gudbarn.
Min gudmor Juliane, som var i Mexico sidste år, gav mig det smukkeste armbånd og en fin julepin til min blazer. 
Så shoutout til Rotex Caruaru for at arrangere sådan en god dag, og for i det hele taget at være super søde over for os udvekslingsstudenter. Vi er blevet en lille familie efterhånden.
Søndag tog jeg i biografen med nogle af mine brasilianske veninder.
Dagen før, om lørdagen, blev eksamensresultaterne offentliggjort.
I Brasilien, eller i hvertfald Caruaru, er der en tradition omkring eksaminer. Hvis man består og man er en dreng skal man klippe sig skaldet. Hvis man er en pige skal man barbere halvdelen af en af sine øjenbryn af.
Man bliver næsten bange for drengene når de ikke har noget hår... De ligner nogle der lige er flygtet fra fængslet. Haha.
Denne weekend er der også blevet pyntet op til jul hjemme ved mig.

Det var lige en opdatering, omkring hvad jeg går og laver er for tiden.
Mine danske forældre har afsløret af der er en pakke på vej. Uha, hvor er jeg spændt.
Tchau!

João Pessoa

Så har jeg igen fået én på opleveren.
Mig og Andrea (Canada) var blevet inviteret med til João Pessoa af Rotary præsidenten. Det var vi meget taknemmelige for.
Vi tog afsted torsdag da der var helligdag fredag. Brasilien har virkelig mange helligdage, skønt!
Vi overnattede en nat i Campina Grande hvor vi blandt andet fik lagt visit ind hos La Suissa.

Vi fortsatte fredag morgen mod João Pessoa. Vi skulle bo hos et vennepar i en lejelighed
Vi tog ud til vandet den dag. Der fik vi noget at drikke, mens vi så den virkelig smukke solnedgang. Idet solen gik ned kom der en robåd, hvor der var en mand der spillede saxofon. Det var virkelig en fantastisk oplevelse. Der blev også danset forró den aften.

Lørdag tog vi på stranden. Det var virkelig en af de smukkeste strande jeg nogensinde har set.
Mig og Andrea havde begge medbrangt vores brasilianske bikini. Og med det, mener jeg at de var størrelse meget lille. Jeg havde helt ondt af de folk der uden solbriller, skulle se min hvide, skandinaviske numse... Haha.

 

Vi spiste krappe på stranden. Noget af en speciel oplevelse. Men det smagte godt.

Da vi kom hjem brugte Andrea og jeg på at spille intimkoncerter for familien. Det var super hyggeligt.

Søndag vente vi snuden hjemad. Det var en rigtig fed weekend, som vi er meget glade for at blive inviteret til.
Håber alt går vel hjemme i Danmark.
Tchau,
Regitze
  

Afskedsfest og hospitalsvisit.

Hele skoledagen i fredags brugte vi på at gøre klar til Criação Atual som skulle være klar til lørdag. Da vi var færdige var der stadig noget til tilbage inden skoledagen var omme, så vi tog med vores engelsklære hjem til hans svigermor.

Der var en stor park som vi besøgte. Det var godt nok lang tid siden jeg havde set rigtig græs.

I fredags tog alle os udvekslingsstudenter i byen sammen. Anledningen var at Katrin (Tyskland), som er på et Short Term ophold dvs. 3 måneder, rejser hjem om ca. en uge. Det var en rigtig hyggelig aften.

 

 

 

  

Dagen efter skulle jeg være med til at lave ”criação”. Det var et slag event som foregik i shopping centeret. Eleverne på vores skole skulle hver præsentere et job eller en uddannelse. Man havde alle en stand, folk kunne komme forbi og besøge. Os udvekslingsstudenter skulle hver repræsenterer vores land. Sara og jeg stod der for og fortalte om Danmark. På portugisisk. Det gik rigtig godt, og der var mange der var interesseret.

 

Søndag tog jeg i centeret med nogle venner, det var rigtig hyggeligt.
Mandag forløb noget anderledes end jeg havde regnet med. Jeg skulle kører hjem med min veninde Ivanna efter skole. Da hendes mor henter os, begynder jeg at få meget kraftig hoste, bliver rød i ansigtet og øjnene render i vand. I bilen kunne vi se min hals begyndte at hæve, så vi tog på hospitalet. Der fik jeg virkelig set hvor stor en forskel der er på de brasilianske og danske hospitaler. Vi startede med at side i et vente værelse med omkring 20-30 andre mennesker. Da det blev vores tur gik vi ind til den første læge. Pedro gik med mig, så han kunne oversætte hvis der var noget jeg ikke forstod. Efter vi havde snakket kort med lægen, kom vi ind i et andet rum hvor jeg skulle have taget røntgen foto af mine lunger. Pedro og lægen var inde i selv samme rum hvor der blev taget foto. Det havde bestemt ikke gået derhjemme.

Derefter fik vi fotoet i hånden, og skulle selv gå tilbage til lægen med det. Han var på akutafdelingen, så det kunne vi ikke. Jeg kom hen i et anden rum hvor jeg skulle stikkes. Der sad man 4-5 personer på rad og række og kunne se hinanden blive stukket. Sygeplejerskerne gik rundt og spiste kage og kiks mens de stak folk, og stedet hvor der skulle blive stukket, blev ikke engang renset.
Jeg havde lidt på fornemmelsen at de damer bare var blevet lært op i at stikke i folk...
Derefter gik vi hen til en anden læge. Det viste sig så at jeg nok er allergisk for sojamælk, da jeg drak en jordbærd/soja juice i skolen. Så det stads holder jeg mig langt væk fra, det næste stykke tid.

Fik jeg sagt at Brasilien allerede er klar til jul? Bare tag et kig på en af vores shopping centre. Fotoet blev taget i Oktober...

I morgen er den canadiske rødtop, Andrea og jeg blevet inviteret til byen João Pessoa hvor vi skal være hele weekenden. Vi overnatter fra torsdag til fredag i Campina Grande, og drager så videre til João Pessoa fredag morgen. Det ser jeg meget frem til!
I dag har jeg været i Brasilien i præcis 100 dage. Gud hvor går tiden dog forfærdeligt hurtigt... Undskyld, men jeg vil altså ikke hjem :(
Håber det går godt hjemme i kolde Danmark.
Beijos,
Regitze