Tatoveringer og formatura.

Sidste uge var igen proppet med oplevelser. Tirsdag tog Pedro med mig ned til banken, for at få ordnet noget med nogle af de rejser jeg gerne ville på. Der var nogle problemer, så de lykkedes ikke. På vejen tilbage går vi forbi en rigtig hippie-gut som laver henna-tatoveringer. Det syntes jeg da kunne være sjovt at prøve, så i mit i den meget spontane situation vælger jeg hurtigt tre fine stjerner.
Det jeg ikke lige tænke på var, at de tre fine stjerner var et jøde symbol. Selve davidsstjernen. Hovsa.
Så jeg må nu rende rundt i nogle måneder med tre davidsstjerner på benet. Haha. Dumme Regitze..

 

 

 

Torsdag havde jeg ikke nogle planer, så jeg fik fat i Rachel (Taiwan), og vi smuttede i shopping centeret sammen. Der blev shoppet igennem kan jeg godt love jer for...

 

 

Fredag skulle jeg til Pedros formatura. Formatura kan oversættes til "studenterfest" eller "graduation party". Så omkring kl. 18.30 tog jeg over til Pedro og Ivanna, og gjorde mig klar.
Kl. 23.00 tog vi hen til en kæmpe bal sal. Den var virkelig flot pyntet op. Jeg har aldrig set noget lignende. Der var virkelig mange folk, og alle havde virkelig pænt tøj på.
Jeg sad ved samme bord som Pedro og Ivannas familie, og nogle af pigerne fra min klasse.

På et tidspunkt blev der dannet en lang catwalk ned gennem hele balsalen. Der skulle 3. års eleverne komme gående én efter én med deres mor eller far under armen. Det var virkelig så smukt, at man næsten fik tåre i øjnene.
Tanken om at det næste år er min årgangs formatura, ramte mig virkelig. Mine brasilianske veninder kom med den idé at jeg skulle komme tilbage og deltage sammen med dem næste år. Den idé kunne jeg rigtig godt lide.

                                                             Pedro og hans smukke mor.

                     Pedros kage (ham og Ivanna har begge dette motiv  som tatovering)                                                  

                                                    Pedro og Ivanna som forresten er tvillinger.

Catwalken endte ude på dansegulvet hvor mor/søn eller far/datter skulle danse vals.
Derefter blev dansegulvet åbnet for alle og de spillede international fest musik (!!!).
Der var et forró band der kom og spillede.
Sangeren hed Pedrinho Pegação.

Vidste egentlig ikke hvem han var, men fik alligevel et billede med ham.
Og så blev der ellers danset forró til langt ud på natten. Vi var hjemme omkring 04.30.
Dagen efter tog vi ud og så Ivanna spille basketball kamp.
Søndag var jeg blevet inviteret med ud på en gård med Camille (Belgien), hendes familie, Sara (Danmark) og Rene (USA). Vil nu mere kalde det for et sommerhus. Der blev spist grillmad, svømmet i poolen og redet på heste.

Da vi skulle hjemad, var vi for mange i bilen. Og da jeg er den mindste (og yngste) blev jeg lagt på tværs oven på de andre hen over bagsæderne. Haha. Det var ikke første gang, skal jeg så lige sige.
Vi blev sat af ved et supermarked. Vi havde aftalt at vi ville lave mexicanske pandekager, så de skulle lige købes ind til det. Da fandt vi ud af hvor mange forskellige måder man laver mexicanske pandekager på rundt omkring i verdenen. Sikke et cirkus. Haha.

Mandag tog jeg til en surprise fest for en af mine ynglings rotex'er. César som var i Finland sidste år, fyldte 18 i går.
Der var så mange søde sager, at man kunne mærke sukkerchokket komme bare ved at kigge på det.
Det var virkelig hyggeligt, og jeg er sikker på at han blev meget glad.

 

 

 

 

                                                                          Fødselsdagsbarnet og jeg.  

 

  Onsdag d. 23. tog jeg til endnu en fødselsdagsfest. Det var Saana fra Finland der fyldte 17 år. Det var meget hyggeligt, men vi tog tidligt hjem, da der jo var skole dagen efter...
Det hele går super godt. Men gud hvor tiden dog flyver... Jeg har snart været her i tre måneder (!!). Det gør helt ondt, når folk spørger hvornår jeg rejser tilbage. Kan slet ikke forestille mig hvor svært det bliver at sige farvel til alle de skønne mennesker jeg allerede nu har mødt.
Så det er bare med at nyde hvert eneste sekund jeg er i dette fantastiske land. Og det vil jeg gøre.
Tchau! 

12 sanheder om Brasilien

Da jeg nu har været i Brasilien i 2 måneder og 2 uger, vil jeg lave en liste med 12 sandheder om Brasilien.

1. De unge er generelt mere umodne end de danske. Især drengene. Men noget jeg har lagt mærke til er at når de snakker med en voksen, opfører de sig pludselig som gentlemens. Tror da nok, jeg var noget så overrasket første gang jeg lagde mærke til det.

     2.  Individuel tøjstil eksistere ikke. I Danmark mener jeg at alle har hver deres stil.
Nogen skiller sig mere ud end andre. Her i Brasilien går alle stort set i det samme slags tøj. Jeg har endnu ikke set én person der bare skilte sig lidt ud fra mængden. Jeg har især bemærket det hos drengene. Her hærsker polo t-shirts og skinny jeans.  

     3.  Den laveste pengeseddel er 2 reais. Altså... helt ærligt. 2 reais er det somme som 5-6 kroner. Er i godt klar over hvor mange af de dumme sedler jeg har i min pung.


     4.  Der skal sukker på alt. Det er helt normalt at putte 3-4 teske sukker i ét glas juice. Dog er de fleste meget slanke, men mange lider af forhøjet kolesteroltal eller diabetes.


     5.  Rig og fattig lever klods op ad hinanden. Man kommer ud fra den luksuriøse lejelighedsbolig, og møder en helt anden verden der består af hjemløse på gaden og tiggende børn.


     6. Folk har bøjle i alle aldre. Ja, selv voksne har bøjle på.


     7. Man bruger stort set kun kuglepen. I skolen er det sjældent jeg ser en skrive med blyant.


     8. Alle brasilianerer er enten "gay" eller "crazy". Mængden af engelsktalende personer er minimal. Så nogle af det enkelte ord en gennemsnitslig brasilianer kan sige på engelsk er "gay" eller "crazy". Så i stedet for at sige "han er mærkelig", siger de "ele é gay".


     9.  Brasilianere griner på de mærkeligste måder over de sociale medier.  Hvor vi danskere normalt bare ville skrive "haha", skriver brasilianerne "kkkkkkk, rsrsrsrs, huehuehuehue".


     10. Sikkerhedsselen er kun til pynt. Den bruges kun ved forsæderne. Og hvis man bruger den på bagsæderne spørger de om man er bange.


     11. Brasilianerne er et utrolig spontant folkefærd. Aftaler bliver arrangeret lige så hurtigt som de bliver aflyst. Så jeg har nu vænnet mig til at spørge min mor, om jeg kan deltage højst to dage før selve dagen.


     12. Det er normalt at have en husholderske. Hun laver maden, vasker tøjet, gør rent på ens værelse og resten af huset. Det skal man lige vænne sig til.


Men alt i alt er brasilianere noget af det mest venlige og åbne folkefærd.

   

   

        
        
        

Bahia - Paulo Afonso

I torsdags tog jeg afsted med 40 personer fra min årgang på klassetur.
Det var kun Potter (Taiwan) og jeg der skulle med af udvekslingsstudenterne, pga. der ikke var flere pladser. Vi skulle til byen Paulo Afonso i staten Bahia.
Vi kørte omkring kl. 13.30 og var fremme kl. 18.30.

Sådan ser det ud når en udvekslingsstudent skal pakke for 3 dage.

I bussen var der guitarspil, og en af drengene havde taget et minianlæg med, som blæste forró og andre brasilianske rytmesange, ud hele vejen. Man er vel ikke på bustur med brasilianere for ingenting, vel?

Gabriela og jeg.

Vi boede på hotel, med pool og det hele. Jeg sov sammen med tre af mine rigtig gode veninder; Ivanna, Laís og Gabriela.
Om aftenen var der fest til langt ud på natten.
Dagen efter tog vi hen til et museum, omkring et berømt elværk (tror jeg nok). Paulo Afonso er kendt for sin meget store flod, som man bruger til elektricitet.
Derefter tog vi hen og så selve floden. Den var rigtig flot og der var nogle kæmpe klipper rundt omkring.

 

Derefter tog vi hen i en slags grotte, som er der hvor de producere strømmen.

 

Det var måske lidt kedeligt i længden for mig og Potter, da vi jo ikke rigtig forstod noget.
Derefter vente vi snuden hjemad. Da vi var kommet hjem hoppede vi i poolen. Der er et eller andet i de brasilianske pools. For hver gang jeg har badet i en pool, er mit hår blevet grønt for neden... Ikke fedt. Haha.
Efter aftensmad holdte vi en surprise party for en af pigerne der havde fødselsdag dagen før. Derefter stod den på pool igen.
Lørdag pakkede vi vores tasker klokken meget tidligt om morgenen, og så tog vi hen til den berømte flod São Francisco der er  3.160 km lang (!!). Det er den fjerde længste i Sydamerika, og den længste der kun løber i Brasilien.
Der sejlede vi med en båd hen til et sted hvor vi kunne hoppe i floden. Den er virkelig dyb, så vi skulle alle enten have redningsveste på eller bruge spagetti stænger da den ellers ville suge en ned.

 

Derefter vente vi snuden mod Caruaru.
Vi var hjemme omkring kl. 20.00.
Dagen i går, brugte jeg på at handle med min mor. Vi tog ned til et stort frugtmarked. Der måte min 11-årige lillebror være bodyguard for mig. Der var bl.a. en mad der sagde "oi boneca" til mig. Oversat: Hej dukke.
Jeg hører tit at jeg enten ligner en dukke eller barbie.  Men det er kun positivt siger de.
Senere tog jeg i centeret med Pedro, Ivanna, og deres nevø Emmanuel.
I dag og i morgen har vi miniferie, så jeg skal først i skole på onsdag.
Nu har jeg efterhånden været her så længe at jeg lægger mindre mærke til forskellene mellem Danmark og Brasilien, da jeg bare er blevet vant til det.
Derfor regner jeg med at der i denne her uge kommer en "20 sandheder om Brasilien".
Jeg håber alt går vel derhjemme.

Tchau!