Maragogi.

Så har jeg igen, fået én på opleveren!
Dagen efter jeg havde sendt min søster afsted mod Taiwan, drog alle os udvekslingsstudenter mod Maragogi.
Det er en strand der ligger i nabostaten, Alagoas.

Pigerne og jeg fra Caruaru

Vi kørte ca. 3 timer i bus og var fremme ved 5 tiden.
Vi skulle bo i nogle små huse lige ned til stranden. Det var helt utrolig smukt!

 

 

                                     

Vi var ca. 40 udvekslingsstudenter  i alt fra mit multidistrikt, Norbrex.
Det var rigtig sjovt at møde nogle af de mennesker man havde skrevet med flere måneder forinden.
Efter vi havde spist, kom der en mand fra Belo Brasil. Det er det firma der arrangerer forskellige ture man kan melde sig til. Han præsenterede dem for os, bl.a. North/East Dream Tour og Amazon Expedition, som jeg rigtig gerne vil med på.



Jeg sov sammen med en pige fra Tyskland og en pige fra Polen. De var super søde begge to!

Dagen efter sejlede vi ud med en båd og hoppede i vandet længere ude.
Det var første gang jeg badede ved en strand i Brasilien - og dermed også Atlanterhavet.
Det var skønt kan jeg roligt sige.

 

 

Omkring kl. 20.00 var der capoeira-show. Capoeira er en dans med indflydelse fra kampsport. Det er svært at forklare, så i kan se et eksempel her: http://www.youtube.com/watch?v=6H0D8VaIli0
Den aften stod i dansens tegn. Vi fik lært capoeira, samba, forró og to andre danse. Det var super sjovt at prøve, og vi morede os gevaldigt.

Den sidste dag, blev der tid til at bytte pins inden turen gik hjemad omkring kl. 10.00.
Alt i alt var det en super sjov og festlig weekend. Jeg ser allerede frem til næste gang. Mener det er i November.

I går aftes tog en af mine bedste venner, Pedro, mig med til en engelsk time. Noget man kan gå til i sin fritid, hvor man møder andre unge på ens alder, man træner sit engelsk med. Det var rigtig hyggeligt. De var meget interesseret i Danmark og den meget anerledes kultur jeg har med mig.
Læreren havde forberedt en mase spørgsmål om mig, som de andre så skulle gætte svarene på, og så stille mig spørgsmålet.
Eks. What does she think about "the brazilian way of greeting"?
What do the danes think about Caroline Wozniarcki?


Min hverdag fungere rigtig godt. Jeg er begyndt at falde mere og mere til. Folk stirrer stadig efter mig, men jeg er ved at vænne mig til ikke at tænke over det. Det kan være meget trættende. Men det er en del af det at se anerledes ud, man bare må tage med sig.
I dag oppe i skolen kom der en flok piger hen, for at få et foto med mig. Det var en speciel oplevelse jeg bestemt ikke havde set komme.
Der er flere der har sagt at jeg ligner en barbie-dukke. Hvilket er positivt hernede.
Jeg er også blevet sammenlignet med Dakota Fanning, og så sent som i dag sagde en lærer at jeg lignede Britney Spears.

Brasilien har ingen sundhedsfilosofi overhovedet. Sara og jeg er sammen nogle timer hver dag, med de små klasser. Hver eneste dag omkring kl. 09.00 (!!!) åbner læreren en lille form for kiosk, hvor man kan købe sodavand, slik eller coxinha. Coxinha er friturestegt dej med kyllinge kød inden i, som smager utrolig godt.
En madpakke består normalt af juice/sodavand og småkager.
Og så spiser de næsten hele tiden.
Men for dælen da. Deres mad smager bare så godt, og slankekurer er ikke min ideologi.
Jeg mener derfor jeg har en nogenlunde undskyldning, hvis jeg kommer hjem med +10 kg for meget på kroppen.
Sara og jeg er begge blevet enige om at, rugbrød med leverpostej er et stort savn.
Hellige madder som disse, bekræfter livets tilværelse.

I går fik jeg min første nutella-mad i Brasilien. Det var ren nostalgi.


Men det går kun fremad og jeg trives i højeste grad.
Min familie er så sød. Jeg må nok også indrømme at jeg fik en smule hjemve da jeg var i Maragogi. Ikke efter mit gamle hjem. Næ nej. Mine nye venner. Min nye by. Min nye familie. Mit nye hjem.
Får en smule dårlig samvittighed over det. Men man kan jo hverken gøre fra eller til.
Lige nu, sidder jeg og fråder en pakke cookies.
Jeg ender med at få en ordentlig samba-numse. hihi.

Tchau!

Sleepover og afsked.

Oi!
Lige et hurtigt indlæg fra det sydlige.
I fredags var der sleepover hjemme hos mig, hvor både mine brasilianske og internationale venner kom.
Det var super hyggeligt. Og vi fik brasilianske pizzaer. Der var nok mere topping end der var brød - lad mig bare sige det sådan.
Og så fik alle sammen lige lov til at smage lidt dansk lakrids. Det brød de sig ikke just om. Det var meget sjovt for mig og Sara, at se deres reaktion.
Senere så vi film sammen. Engelsk tale med portugisisk undertekster.

 

Nu er alle udvekslingsstudenterne, der skal være i Caruaru, ankommet.
2 fra Danmark
2 fra USA
2 fra Taiwan
1 fra Belgien
1 fra Finland
1 fra Polen
1 fra Canada
De er alle sammen super søde.
I min klasse er vi fire udvekslingsstudenter. Mig, Sara, en dreng fra Taiwan og en pige fra Belgien.

I parallelklassen er der en pige fra USA og en pige fra Polen.
Min skoledag er meget anerledes. Vi har som sagt skoleuniformer på, og dagen er fra 7.35-12.30.
Her skifter eleverne klasseværelse, lidt ligesom USA.
De bruger ikke bøger, men har en notesbog som de skriver ned i.
Selve undervisningen er også meget anerledes. Her er det læreren der taler og eleverne som skriver ned.
Brasilianerne er utrolig højlydte. Så lærerne bruger mikrofon inde i klasserne. Selvom selve rummet er utroligt småt til ca. 35 elever.
Jeg forstår stort set intet i timerne. Så det kan godt være lidt kedeligt i længden. I engelsk, som jeg troede jeg havde en fordel i, foregår det hele stadigvæk på  portugisisk.
Deres engelsk er virkelig dårligt, så hvis læreren vil sige noget til mg får han en af de gode elever til at oversætte for ham.
De spiser ikke frokost på skolen, men de har en kantine der bliver flittigt benyttet i frikvartererne. Der kan man købe, chips, slik, sodavand osv. Det havde ikke gået i Danmark.
Skolen er delt op i 4 aldersgrupper. Børnehaven, fundamental 1, fundamental 2, og den ældste afdeling. Jeg går i den ældste afdeling.
I denne uge har Sara, Rene og jeg skulle gå i skole i børnehaven. Vores koordinater synes det ville være en go idé hvis vi gennemgik alle alderstrinnene så vi lærte skolesystemet.
I fredags hjalp vi fundamental 2 i engelsk. Det var rigtig sjovt.
Mine klassekammerater er utrolig søde, og meget imødekommende på trods af sprogbarrieren.

I Tirsdags holdte vi afskedsfest for min søster, som rejser et år til Taiwan som udvekslingsstudent.
Det var en speciel oplevelse, da jeg tydelig husker hvordan det var for mig hjemme i Danmark.

I går, kom dagen så hvor hun skulle sendes af sted. Jeg hjalp hende og mor med at pakke aftenen inden. Så kunne man lige fyre fars pakketips af.
Hun måtte have 64 (!!!) kg med i bagagen. Noget af en forskel til mine 23 kg.
Vi fyldte en minibus med familie og venner, og så drog vi ellers af sted mod Recife.

 

Det var en meget rørende og speciel oplevelse. Må nok også indrømme at der blev fældet en tåre eller to.
Det er meget mærkelig at hun ikke er her mere. Vi plejede at dele værelse, så det føles lidt tomt lige pt.

I dag, skal jeg til udvekslings weekend hvor jeg møder alle de andre hoveder fra mit distrikt. Det ser jeg meget frem til.

De seneste par dage, har jeg kunne mærke at mit ordforråd er blevet en smule større. Det glæder mig meget. Jeg er begyndt at kunne fører en sætning og forstå mere, hvilket er en stor hjælp i forhold til venner/familie.
Indimellem må vi dog lige have lidt hjælp fra kære mr. Google Translate.
P.S. Hvis i vil se billederne i større format, kræver det bare at i klikker på dem.

Tchau!

Bowling, fest og kirke.

De sidste par dage har været ret interessante.
I fredags var jeg ude og  træne med et udvalgt fodbold hold for Caruaru. Altså et hold hvor piger fra Caruaru bliver håndplukket til.
Min bror Gabriel havde sagt til hans træner som også træner det andet hold, at jeg var en professionel fodboldspiller fra Danmark... Så ja. Der var lidt pres. Haha.
Træneren havde så sagt at jeg bare kunne komme ud og træne med dem. Det gjorde vi så i fredags.
Jeg var klart en af de højeste. Også en speciel følelse, når man plejer at være en mindste hjemme i Danmark. Jeg var 100% sikker på at de var omkring 14-16 år. Men da de så spurgte hvor gammel jeg var, kunne jeg godt se de blev meget chokeret. De var åbenbart alle 20-30 år gamle. De var lidt svært at forstå hvad vi skulle fordi det hele foregik på portugisisk. Det gik udmærket på trods af sprogbarriere og nervøsitet.

Jeg skulle lige vænne mig til at være en af de højeste.

Som jeg skrev i mit sidste indlæg var der fest om aftenen. Jeg havde forstået det som at der var fest hjemme hos os, men det var åbenbart hos en anden. Han hed Lindolfo og rejste snart ud som udvekslingsstudent, så det var en afskedsfest for ham.
Da vi havde gjort os klar og var på vej i bilen rækker Mariana et indgangs armbånd frem til mig. Magen til dem man har på til festival. Så jo, der var sandelig styr på hvem der var inviteret og ikke inviteret. Vi blev også mødt af 2-3 dørmænd der havde en gæsteliste vi skulle krydses af på.
Selve festen var MEGET anderledes end de fester vi normalt har hjemme i Danmark.
De var utrolig pænt klædt på. Nogle af dem havde tøj på, vi normalt ville have på til bryllup.
Musikken var latinmusik, og folk dansede rigtigt. Altså ikke bare det normale øbberbøve hoppe/danse halløj vi gør derhjemme. Nej det var med pardans, og hele baduljen.
Har lidt på fornemmelsen at jeg lignede en robot i forhold til deres meget glidende- og intime bevægelser.
Min klassekammerat, Ramon lærte mig at danse nogenlunde som dem. Det er dog noget man lige skal vænne sig til, men det var super sjovt!

 

I lørdags stod formiddagen på ren afslapning, hvilket var skønt efter festen i går.
Da klokken blev ca. 16.00 tog mig og Mariana hen til det nærmeste shopping center, for at bowle med nogle veninder. Sara og Rene (to udvekslingsstudenter fra DK og USA) kom også lidt senere. Det var rigtig sjovt. Helt tilfældigt kom Andre, som jeg har skrevet meget med, også ned for at bowle med hans venner. Deriblandt min storebror og søster fra min næste værtsfamilie! Det var rigtig rart lige at møde dem alle tre.
Derefter tog vi hen på McDonalds for at få aftensmad. Det var super hyggeligt!

 

Derefter tog vi hen på McDonalds for at få aftensmad. Det var super hyggeligt!

I går var det "fars dag" i Brasilien. Det gør de rigtig meget ud af! F.eks. i fredags i skolen var der lavet en stor scene nede i gymnastik salen, og alle fædrene fra de små børns klasser var der. Og så var der ellers højt musik og glade fædre.
Omkring kl. 16.00 tog vi ud til nogle onkler og tanter og fik rigtig lækkert mad. Der mødte jeg en kusine som jeg snakkede rigtig godt med, og vi har allerede snakket om at finde en dag hvor vi kan være sammen.
Derefter tog vi ud til en nærliggende forró by. Forró er en meget kendt dans i nord/øst Brasilien.
Caruaru siges at være forrós hovedstad.
Nå, men vi tog ind til "Alto do Moura" hvor ALT handlede om forró og kulturelle ting. Det var rigtig spændene.
Der var forró musik alle steder, og så var der også en slags show/optog. Boi Surpresa.

Man kunne købe de findeste små træ figurer og pynte ting.
Gabriel, en fætter og jeg lavede vores eget firben ud af ler.
Alt i alt var det en rigtig god oplevelse.

Om aftenen tog Gabriel, bedstefar og jeg i kirke. Jeg var meget spændt på at se hvordan en katolsk gudstjeneste foregår i Brasilien.
Kirken var temmelig stor. Der var alle mulige forskellige mennesker, i forhold til Danmark hvor aldersgennemsnittet nok er oppe i den høje ende.
Der var måde helt små børn, teenagere og voksne.
Gudstjenesten startede med en form for optog gennem kirken, med krucifikser og en form for røg der duftede meget specielt. Det kom ud af en form for lampe, præstene svingede med.
Der var en helt speciel stemning jeg ikke kan beskrive.
Musikken var også helt anderledes end i Danmark.  Her var det med guitar og sangene var faktisk rigtig gode!
Foran bænken vi sad på var der en lille bænk der gik langs gulvet. Jeg troede det var en slags fodstøtte, ligesom der også er i nogle danske kirker.
Det var en form for bede bænk. Under en af bønneren skulle man så hvile knæene på den.
Min bror, Gabriel var meget sød til at vise mig hvad man skulle gøre.
Under en af de mange bønner, kom der lige pludselig fyrværkerig ved indgangen. Det var jeg selvfølgelig ikke forberedt på, så jeg hoppede en meter op i ren forskrækkelse.
Tror resten af kirken fik sig et godt grin i det øjeblik - haha.
Det hele var meget afslappende. Og selvom jeg ikke forstod noget af det, syntes jeg faktisk det var rigtig godt og vil meget gerne med næste gang.
Nu kan jeg godt forstå hvorfor deres religion betyder så meget for dem hernede. Man får en helt specielt følelse i kirken, der ikke kan beskrives med ord.

Hver torsdag aften beder min familie. Det var jeg også med til. Det var meget specielt og anderledes, men rigtig hyggeligt faktisk.