Pre-karneval og mere.

Nu kommer der lige en lille hurtig opdatering, inden karnevalet går løs!

I tirsdags i sidste uge tog jeg med min mor og far ind til Pernambucos hovedstad, Recife, for at se deres butik. De har tre butikker hvor de sælger tekstiler til tøj osv. To af dem ligger i Recife og den sidste, hjemme i Caruaru.
Mig og min mor tog på jagt efter et karnevals kostume til mig og min søster. Vi fandt frem til et frevo-sæt til os hver. Frevo er den klassiske karnevalsdans, som man danse med meget små paraplyer. Det består normalt af en top og nederdel i Pernambucos statsflags farver.

 

Inde midt i byen var der proppet med karnevals kostymer, skøre hatte og masker. Jo, man kunne godt mærke at karneval var lige rundt om hjørnet.
Vi kom hjem samme aften.

Onsdag var jeg heller ikke i skole for der var jeg blevet inviteret med til min tidligere søsters børnefødselsdag på hendes skole.
Malu (Maria-Luiza) fyldte 5 år.
Da jeg ankom hjalp jeg min tidligere mor med at gøre klar. Temaet var "Dora".
De gør altid så meget ud af børnefødselsdage. De klipper små skilte ud med fødselarens navn på, til at klistre på sodavandsflaskerne, små slikæsker osv. Ja, faktisk designer de små skilte til alle tingene!

Min tidligere bedstefar, bedstemor og lillebror var der også. Det var rigtig rart at se dem igen.
Da hendes klasse kom blev de alle sat i en rundkreds og min søster stod foran kagebordet. Så gik de en af gangen op til hende med deres gave og gav hende et kram. Det så rigtig sødt ud!

Om aftenen tog jeg med til en karnevalsfest i min mors fitness center. Så mig og min søster hoppede i kostumet, og min mor lagde min makeup.
Det var med hendes danseklasse, så alle var klædt ud, og vi dansede til en masse brasiliansk musik.

Fredag tog jeg til Recife igen. Den her gang med hele familien. Vi sov på et hotel direkte ned til stranden.  
Der skulle vi være hele weekenden.
Den stod på shopping og vi tog også hen til den antikke del af byen om aftenen, hvor vi så en karnevals "blok". Det kalder man de store optog der går gennem gaderne med hujende mennesker og høj frevo musik.

I går tog jeg til danske Sara's 17 års fødselsdag. Der blev spist brigadeiro, kage og badet i poolen. Rigtig hyggeligt.

I morgen begynder karnevalet. Min familie skal tager afsted til en strand der ligger 2 timer fra Natal, som er Brasiliens tætteste punkt mod Europa.

Ny værtsfamilie

Efter 6 måneder har jeg nu skiftet familie.
En del af det at være ude som udvekslingsstudent med Rotary er at man skifter familie en eller flere gange under ens udvekslingsår. Det mest normale er 2-3 familier. Jeg har to.

Det var fredag aften jeg skiftede.
Min første værtsfamilie kørte mig derover med ting og vi spiste aftensmad sammen med min nye familie.

Derefter blev der sagt farvel. Det var en super mærkelig følelse. På den ene side var jeg spændt på at se hvad der skulle til at ske i den kommende tid, og på den anden side var det også trist at skulle sige farvel.
Jeg har en søster som er 11 år gammel og en bror som jeg går i klasse med. 
Senere samme aften tog jeg i byen med min nye værtsbror.
Dagen efter tog jeg ned til en frisørsalon med min mor, så jeg kunne lære personalet at kende.
Om aftenen skulle vi til en dobbeltfødselsdag hos en fætter og onkel.
Så inden vi tog afsted puttede min mor en hårkur i mit og min søsters hår, og derefter stanniol omkring. Det så rigtig sjovt ud. Derefter kom der to damer som skulle føntørre og rede vores hår.

Festen var karnevals tema, og min mor lokkede mig til at spille et par numre på guitar foran gæsterne. Det gik fint.
Der mødte jeg også mange af mine nye familiemedlemmer. Det var rigtig rart.

I går tog vi ud og spiste frokost på en restaurant som lå oppe på et af "bjergene", så man kunne se udover hele Caruaru.

Om eftermiddagen tog jeg ned til et fritidsområde vi har i vores lejeligheds-bygning, og spillede basketball med min far, bror og søster. 
Omkring kl. 18.00 tog vi i kirke, og derefter fik vi brasiliansk hotdog som altså er noget anderledes end den danske. Her kan man få den med små æg, kødsovs, majs, ærter osv.
I går tog jeg til Recife med min mor og far. Der så jeg to af deres butikker hvor de sælger tekstiler til tøj osv.
Der købte vi et karnevals kostume til mig og min søster.
Det er meget mærkeligt til at starte med, og man skal lige vænne sig til at bo et andet sted med en anden familie. Men det går indtil videre rigtig godt.
Beijos,
Regitze

Ny familie og det at være udvekslingsstudent

I går var min sidste nat hos min nuværende værtsfamilie. I dag omkring kl. 17.00 skal jeg over til min nye værtsfamilie. Det er en utrolig mærkelig følelse. På den ene side er jeg virkelig spændt på hvad der venter mig, men på den anden side ved jeg også at jeg kommer til at savne min nuværende værtsfamilie rigtig meget.
Denne familie har givet mig 6 helt igennem fantastiske måneder. Tiden har gået så helt utroligt hurtigt, og jeg har oplevet så mange ting at det kan være sært at forstå. Jeg har fået en vidunderlig mor, tre skønne søskende, to kærlige bedsteforældre og en hel brasiliansk familie.
Ja, det føltes helt kunstigt at kalde dem min værtsfamilie. For det er jo min familie.
De har været med til at give mig en perfekt start på mit år.

Mig, min søster og mor til børnefødselsdag

                                      Min bedstemor og jeg havde lavet dansk rudbrød sidste uge.

                                                Min mor og jeg til min bedstemors fødselsdag.

Mine to bedsteforældre og jeg.

 

 

Det at være udvekslingsstudent er ikke bare ren ferie som mange tror. Det er benhårdt og man overskrider sine grænser mange gange.
Nå man kommer til et fuldstændigt fremmet land, er det ligesom at starte forfra igen. Man skal lære at tale, lære hvordan man opfører sig og hvordan man kommer rundt.
Det der med at komme til et andet land med en fuldstændig anden kultur, ingen man kender, og hvor man ikke forstår hvad folk siger til en, er ikke barnemad. Og bestemt noget der er med til at danne en.
For mit vedkommende har jeg været rigtig heldig. Jeg kom over kulturchokket meget nemmere end jeg havde forestillet mig. Jeg mærkede det knapt nok ikke. Hvorimod andre har det utrolig svært ved det, og kæmper en daglig kamp.
Det samme omkring hjemve. Hvis jeg skal være 100% ærlig, så har jeg ikke haft hjemve på noget tidspunkt endnu.
Jo, jeg savner da min familie og venner. Og jeg glæder mig også meget til at se dem igen. Men jeg har to verdener. En verden hjemme i Danmark som lige pt. står på standby, og en verden her i Brasilien som drøner derud af.
Jeg har alt hvad jeg har brug for her i Brasilien. En fantastisk familie og venner. Det samme har jeg i Danmark. Så hvorfor gå rundt og dvæle i hjemve, når der ikke er er noget jeg mangler?
Der er flere gange hvor jeg har hørt på andre udvekslingsstudenter der har siddet og snakket om hvor forfærdelige de første 3-4 måneder var, og hvor meget tid de brugte på at tude inde på deres værelser. Det er bare noget jeg ikke kan relatere til. Når jeg tænker tilbage på mine første 3-4 måneder var de fyldt med nye bekendtskaber og oplevelser.
Jeg er da også sikker på at min værtsfamilie har været fuldstændig perfekte til at hjælpe mig med at få den start jeg havde brug for.   
Men vi er jo alle sammen forskellige. Vi takler alle sammen situationer forskelligt. Og man skal heller ikke sammenligne andres udvekslings år med andres. For det kan man ikke. Det var også en af de ting jeg skulle sande. Jeg indrømmer da gerne, at der var flere gange hvor jeg spurgte mig selv "gør jeg nu det her rigtigt?", "hvorfor har jeg ikke også hjemve?".
Når folk kommer og spørger om man har hjemve, forventer de for det meste et "ja". Så når jeg kommer og siger nej, er det første de spørger "kan du ikke lide din familie?". Jo, jeg elsker min familie. Men igen, hvorfor skal jeg gå rundt med hjemve når jeg har de ting jeg har brug for, begge steder?
Men jeg skal så også lige pointere at hvis der sidder en fremtidig udvekslingsstudent og læser dette, er det overhovedet ikke sikkert at du får det ligesådan. Der er overhovedet ikke noget galt i at have hjemve. Tværtimod. Det er en del af processen. Det hele kommer an på hvem du er, og hvordan dine omgivelser bliver i din nye verden. Det eneste tip jeg kan give er, accepter at tingene er anderledes end de var derhjemme. Sådan skal det være. Og husk at ens familie og venner altid kun er et Skype opkald væk. Men en vigtig ting man skal huske er, at man lever i ens værtsland. Man lever ikke derhjemme. Dvs. Skru ned for Skype opkaldene og facebook beskederne. Jeg plejer normalt at ringe hjem ca. 2 gange i måneden, hvilket fungere rigtig godt. Det man skal huske er at jo mere man snakker med dem derhjemme, jo nemmere får man også hjemve.
Og når man nu tænker sig om, så er de der jo stadig når man kommer hjem igen. Det øjeblik hvor man krammede farvel i lufthavnen, vidste man jo egentlig godt at om et år står man med de samme personer igen. Det er ikke sikkert det kommer til at ske med de personer man møder under ens udvekslings år.
I dag starter et nyt kapitel i mit år. Jeg får to nye søskende, en far og en mor. Jeg ved at jeg kommer til at få det godt hos min nye familie, ligesom jeg har haft det her. Men jeg kommer til at savne min nuværende familie rigtig meget, og jeg vil aldrig glemme dem.
Jeg er meget spændt på at se hvad fremtiden bringer mig.
Mainha, Malu, Gabriel e avós!
Obrigada por tudo, eu nunca vou esquece de vocês.
Vocês eram uma família perfeita para mim, e eu te amo muito.
Eu estou orgulho de dizer que eu tenho uma família maravilhosa no Brasil.
Tudo de bom para vocês.
Beijos e até mais.
Sua filha dinamarquesa,
Regitze

The Dream Trip pt. 2/2

Dag 16 drog vi mod Recife. Vi gjorde stop på en Mc Donalds hvor der lige pludselig kom en anden nord/øst gruppe. Det var helt vildt. Råben og skrigen fra folk der mødte andre fra deres eget land. Jeg troede taget var ved at flyve af da vi var samlet. Det var rigtig fedt at møde de andre.
Da vi var i Recife føltes det næsten som at være hjemme i Caruaru. Vi var kun to timer hjemmefra, og vi var i staten Pernambuco. 
Dag 17 tog vi til stranden Porto de Galinhas. Der var mange folk, men den var rigtig smuk.
Efter aftensmad tog vi i biografen og så ”The Wolf Of Wall Street”.

Dag 18 tog vi på citytour i ”Brasiliens Venedig”, som man kalder Recife. Der så vi mange forskellige historiske ting. Vi kørte op til en by der hedder Olinda hvor vi så en kirke og fik et lyn kursus i karnavals dansen; Frevo.  Derefter gik vi til en kostume forretning, for vi skulle have vores eget karnaval om aftenen! Så vi alle skulle finde os et kostume. Jeg var Lille Rødhætte. Ja, det kender de åbenbart godt her i Brasilien.

Efter vi havde spist aftensmad blev vi kørt ud til den nærliggende by Olinda, hvor der stod et helt karnaval orkester og to frevo dansere som ventede på os. Så gik det ellers ned ad alle gaderne med højt buldrende musik, og 50 jublende, farvestrålende udvekslingsstudenter. Det var nok en af de sjoveste ting jeg nogensinde har prøvet.

 

Dag 19 forlod vi Recife og drog i mod Salvador i staten Bahia.

Dag 20 tog vi en båd ud til en trope ø. På båden blev der hørt musik og danset, og da vi kom til øen sprang alle i vandet og svømmede ind til land. Vi holdte picnic inde på stranden, så vores mad blev roret ind til land. Det lignede noget der kunne være taget ud fra filmen Madagaskar, eller et postkort.
Super smukt!

 

Dag 21 og vi ud til ”Projeto Tamar” som er en skildpaddepark som prøver at beskytte havskildpadder. Nogle af dem var kæmpe! Derefter fik vi tid til at shoppe lidt souvenirs.

Derefter tog vi på citytour hvor vi bl.a. så Brasiliens første fyrtårn og ”Igreja do Bonfim”, som er berømt for armbåndene so hænger overalt i kirken og udenom. En person skal give den til dig – det virker ikke hvis du bruger en du selv har købt. Den skal lukkes med tre knuder. For hver knude har man et ønske. Armbåndet skal have lov til at falde af, af sig selv, for ellers går ønskerne ikke i opfyldelse.

Derefter tog vi hen til et stort marked hvorefter vi tog en 72 meter høj elevator op til ”den øvre” bydel. Der så vi deres rådhus, og nogle forskellige historiske monumenter.
Vi gik ned af de mange charmerende gader. De selv samme gader som Michael Jackson filmede musikvideoen til ”They Don’t Care About Us”.
Efter vi havde spist og vi hen og så et show som viste de forskellige danse her i nord/østen.

Dag 22 tog vi videre mod Itacaré. Om aftenen hyggede vi nede i den charmerende by.

Dag 23 tog vi til stranden ”Itacarézinho”, hvor vi surfede! Det var rigtig svært, men super sjovt.
Om aftenen var der fest, og der blev spillet op til forró!

 

Dag 24 tog vi til strandene ”Havaizinho” og ”Engenhoca”. Det var næsten blevet en tradition at vi købte kokosnødsvand, hver gang vi besøgte en strand.

Dag 25 drog vi videre mod Arraial d’Ajudar og ankom om aftenen.

Dag 26 tog vi en færge ind til byen Porto Seguro. Det er den by hvor Brasilien blev opdaget for første gang af portugiserne. Der fik vi en rundvisning i området, og så den bugt hvor de store skibe fra Portugal viste sig for de indfødte indianere for første gang.

Dag 27 tog vi ned til stranden ”Praia da Barraca Axé Moi”. Der var der et danse show i gang hvor vi alle fik danset med. Nok mest pigerne pga. de mandlige dansere, haha.
Axé er den lokale dans, ligesom min stat har forró.
Så om aftenen havde vi axé time på hotellet hvor vi lærte at danse det.  
 

Dag 28 tog vi videre til Vitória for at overnatte inden vi tog til vores sidste by; Rio de Janeiro!

Dag 29 ankom vi til ”a cidade maravilhosa” Rio de Janerio! Det var helt fantastisk at komme kørende i bussen og kunne skimte Kristus i det fjerne.
I det dage hvor vi var der, havde de varme rekord i Rio. 40 grader. Så vi frøs ikke ligefrem.
Om aftenen tog vi en gåtur på Copacabana og besøgte en feira (markedsplads). 

Dag 29 stod den på citytour hvor vi så en masse vigtige bygninger og steder. Det var utrolig varmt, så jeg var taknemmelig for at vi gjorde det om formiddagen.
Efter frokost lavede vi et stop ved fodboldstadionet "Maracana". Og derefter den kæmpe "gade" hvor sambaskolerne kører igennem til karneval.
Til sidst tog vi op på Sukkertoppen og så den helt fantastiske udsigt over Rio.

Dag 30 startede vi dagen på den famøse strand, Ipanema. Vandet var overraskende isene koldt.
Det var vores kroppe ikke lige vant til, så det blev kun lige til 1-2 dukkerter.

Derefter tog vi hen og besøgte en favela. Det var en utrolig øjenåbner. Nu er det ikke så slemt mere, som det f.eks. var for 10 år siden. Det var de rigtig stolte over.

Derefter tog vi til en samba skole, og fik samba/funk time. Det var rigtig sjovt! Samba er super svært, så jeg foretrækker stadigvæk forró, haha.
Da vi havde danset færdig tog vi med et lille tog op til Kristus-figuren.
Der var en helt utrolig udsigt, og selve statuen har en forbløffende størrelse.

Da vi kom hjem på hotellet om aftenen mødtes vi alle sammen for at holde afslutning.

 

Der sagde vores turleder nogle flotte ord, og der var tid til at kramme farvel. Der var nogle af os der skulle mod lufthavnen meget tidligt om morgenen (deriblandt mig), så vi blev nødt til at sige farvel om aftenen.
Det var rigtig hårdt at skulle sige farvel til alle de personer man havde været sammen med 24/7 i 31 dage. Og der blev nok også trillet en tåre eller to.
Men på den anden side var det også rart at komme hjem igen. Man fik en helt nostalgisk følelse da jeg trådte ind på mit værelse igen.

The Dream Trip pt. 1/2

Så er jeg kommet hjem fra den bedste rejse jeg nogensinde har taget. At rejse rundt i Nord/øst Brasilien, i en måned med 50 andre udvekslingsstudenter fra 20 forskellige lande og besøge 8 forskellige stater, er intet mindre end en fantastisk oplevelse.
Det hele startede d. 3. januar, dag 01, hvor jeg tog flyet fra Recife til São Paulo.
Der overnattede jeg 1 nat på et hotel, hvorefter jeg skulle mødes med alle de andre dagen efter.
Jeg er blevet nødt til at dele det op i to indlæg da jeg simpelthen har så meget at fortælle, at det ville blive alt for langt.

Dag 02 tog vi samlet afsted fra hotellet kl. 07.00 og drog med bus mod Brasiliens hovedstad; Brasília.
Vi kørte i 14 timer og var fremme ved vores hotel kl. 23.00. Vores bus var super hyggelig, med tv og tæpper. Vi alle sammen savner den kære bus rigtig meget.

  Dag 03 tog vi ind til Brasílias katedral, som var virkelig flot og moderne.

Derefter tog vi hen og så den bygning som huser Brasiliens regering. Vi tog også lige et smut hen til præsident Dilmas hus.

Vi fik også besøgt et fredstempel hvor alle pigerne skulle iføre sig et skørt og drengene, lange bukser. Og vi måtte heller ikke have sko på. 
Inde i templet var der lavet en spiral i gulvet. Man skulle hele tiden gå på den sorte linje som førte en ind i midten af spiralen hvor man kunne meditere. Det var en rigtig spændende oplevelse.

 Dag 04 drog vi videre mod Lençois der ligger i staten Bahia. En strækning på over 1000 km. Vi tog afsted kl. 07.00 og var fremme omkring midnat.

Dag 05 tog vi på vandring/hiking. Vi gik 4 km hver vej, op og ned ad klipper og sten indtil vi nåede til en naturlig pool. Der var en lang klippe som vi alle brugte som vandrutsjebane. Der kom godt med fart på, og vi var vist et par stykker der havde godt ondt i bagdelen dagen efter.

Derefter gik vi videre over til en grotte hvor man førhen fandt diamanter. Vi afsluttede vores dag med at finde endnu en naturlig pool som vi badede i.

Dag 06 stod den på vandretur/hiking igen. Det var op ad et slags bjerg hvor der var den flotteste udsigt over landskabet. Derefter gik vi ned i en kæmpe grotter, som havde drypsten.

Fortsatte hen til en anden naturlig pool, hvor vores leder tegnede os alle i ansigtet med en bestemt slags ler, der var ved poolen. Om aftenen havde vi capoeira time hvor vi alle skulle lære at danse capoeira. Det var rigtig sjovt.

 

Dag 07 brugte vi hele dagen i bussen. Tog afsted kl. 07.30 om morgenen, mod Maceió hvor vi ankom kl. 01.00 om natten.

Dag 08 tog vi til stranden; Praia do Gunga som er kendt for at være en af de smukkeste strande i Brasilien. Specielt pga. den kæmpe palmeplantage der strækker sig over hele kysten. Der kørte vi også i bananbåd.

Dag 09 skulle vi ”kun” køre 9 timer mod Pipa. De gange hvor vi kun skulle køre 5-9 timer, føltes de som ingenting. Vi havde jo nærmest ikke tid til at sætte os ned på vores sæder. Da vi kom frem tog vi ned i byen og spiste aftensmad og gå rundt til de små boder osv.

Dag 10 tog vi på stranden ”Praia do Amor”. Navnet er pga. kysten danner en hjerteform.
Derefter tog vi ind til byen Natal, som også er Brasiliens tætteste punkt på kontinentet Europa.  
Derefter besøgte vi Natals fort og en ferinha (lille markedsplads).

Dag 11 tog vi afsted mod Jericoacoara. En lille gemt by med 6000 indbyggere. Der må ikke køre biler inde i byen, medmindre man bor der. Så da bussen stoppede uden for byen blev vi kørt derind med pickuptrucks, og bagagen lå oppe på taget. Vi skulle køre i ca. 20 minutter igennem kæmpe sandduner for at nå til den lille, gemte by. Der var ikke noget asfalt. Selv hovedvejen var sand.

 

Dag 12 tog vi på stranden. Den smukkeste strand jeg nogen sinde har set. Man kunne se de store sandduner i baggrunden. Derefter tog vi hjem, hoppede i poolen og tog ud på vandring igen. Vi gik hen til den modsatte kyst hvor der var en kæmpe klippe der dannede et hul ud til vandet. Det var super flot. Vi tog en hestevogn hjem igen.
Om aften fik vi fritid i byen hvor min og Rene (USA) bl.a. fik os en hennatatovering.

 Dag 13 stod den på buggy-ride. Nok en af de fedeste oplevelser på turen! Vi blev inddelt i forskellige biler. Jeg kom med Potter (Taiwan), Rene (USA) og Sidney (USA). Vi blev hentet fra vores hotel og så gik det ellers derud af mod sanddunerene. Den stod på høj fart og musik hele vejen. Jeg var taknemmelig for at jeg havde mine solbriller på, for med en så høj fart kan det godt være svært at holde øjnene åbne. Vi lavede nogle stop ved stranden så vi kunne bade en smule. Vores sidste stop var ved en ørken sø. Der fik vi frokost. Borderene, hængekøjerne og stolene var ude i vandet. Der var en lille dreng på 12 år (han var ikke højere end en syvårig), som hjalp hans far med at sælge mad. Han boede her ude i sanddunerne. Altså midt i ingenting. Han havde aldrig været andre steder. Aldrig set en rigtig bil, kun buggy’erne. Han kunne med det samme kende vores turleder fra de seneste par år med de andre grupper. Det var hans fødselsdag så vores turleder havde købt den nye VM fodbold til ham. Han blev super glad, og det var rigtig rørende at se.

Da vi skulle hjemad blev vi sat af ved stranden, hvor vi slappede af.
Om aftenen stod den på forró time. Så der var os fra Caruaru på hjemmebane, og det var rigtig sjovt at se de andre lære det.

Dag 14 stod den på morgenyoga på stranden. Super lækkert. Derefter drog vi mod Fortaleza hvor vi besøgte endnu en feria (markedsplads).

Dag 15 tog vi ud på et strand resort hvor vi startede med at få massage på stranden. Rigtig skønt!
Derefter red vi en smule på heste ned af stranden. Det var lidt synd at se på hestene, da de var alt for tynde. Og de små heste havde fået malet sorte striber på, så de lignede en zebra.
Her fik vi også flere henna tatoveringer. Mig og Rene fik bl.a. skrevet ”Caruaru”.
Derefter tog vi igen på buggy-ride. Super sjovt lige som sidste gang!
Vi sluttede dagen af med at tage ind til feira’en.

 

Dette her var så første del af Nord/øst turen. En helt igennem fantastisk tur. Når jeg tænker tilbage på alt det vi har oplevet, føltes de som en drøm. En drøm på over 12.000 kilometer, med 50 udvekslingsstudenter fra 20 forskellige lande.

Nu ha jeg også passeret mit 6 måneders mærke, og har dermed boet i Brasilien i over et halvt år!
Tchau e beijos,
Regitze