torsdag den 2. januar 2014

Nytår // Ano novo

Så blev det år 2014, og dermed er 2013 slut. 2013 var et år med kæmpe forandringer i mit liv. Jeg færdiggjorde min 9. klasse, og dermed også folkeskolen. I starten i august startede jeg så mit nye liv her i Brasilien. Jeg har mødt nogle helt fantastiske mennesker, fået en hel ny familie og nogle helt utrolige venskaber og oplevelser jeg ikke vil glemme.
Nytår blev for mit vedkommende noget anerledes end jeg havde regnet med.
Da begge min søskende lå syge arrangerede min mor at jeg tog med Camilles (Belgien) familie til stranden og fejrede nytår der.
Så jeg tog over og overnattede hos Camille i lørdags og vi tog til stranden søndag.


Vi boede på et slags hotel hvor der var små hytter/mini huse man så boede i. Der var den smukkeste strand, og en virkelig lækker pool.








Nytårsaftensdag skete der egentlig ikke rigtig noget.  Alle slappede af, og mig og Camille brugte tiden på at drøfte verdenssituationen i hængekøjerne.
Jeg fik også lige skypet med familien derhjemme da klokken slog tolv hos dem.
Det var først omkring 21.00 - 22.00 at folk begyndte af gøre sig klar.
I Brasilien er der en tradition hvor alle skal have hvidt tøj på. Det gør blandt andet at det ser utroligt flot ud til selve festen fordi alle er klædt i hvidt.



Poolen var rigtig flot pyntet op, og der var et liveband der spillede hele aftenen.




Hvert hus havde et bord, hvor man fik sødesager og champagne.


Da klokken var ved at blive 00.00 gik man ned på stranden og krammede hinanden, mens man så på fyrværkeriget hele vejen hen ad kysten.
Der var bl.a. også en tradition hvor man skulle hoppe over 6 eller 7 bølger, for at få lykke i det nye år.
Derefter var der aftensmad/natmad. Camille og jeg havde dog spist så mange søde sager at vi desværre ikke kunne få mere ned.

I nat tager på en tur med andre udvekslingsstudenter. Vi skal rejse sammen i en måned i hele nord/øst Brasilien, men kommer bl.a. også forbi Rio de Janeiro og Brasilia. Jeg skal flyve omkring kl. 03.50 i nat fra Recife til São Paulo. Det ser jeg rigtig meget frem til!

Godt nytår // Feliz ano novo
Regitze

Ingen kommentarer:

Send en kommentar