Inden jeg ser mig om, sidder jeg hjemme i lille Danmark... Nå', nok om de skræmmende tanker.
Jeg har igen haft nok at se til i sidste uge.
Mandag aften tog jeg til min Rotary Clubs fødselsdag. Det var super kedeligt, men der var kage. Så det gik alligevel! Haha.
![]() |
Alle udvekslingsstudenterne og nogle fra Rotex. |
Torsdag var det "thanksgiving" dag. Brasilien fejre, ligesom Danmark, normalt ikke thanksgiving. Men lidt blev der alligevel gjort ud af det. Udvekslingsstudenterne på min skole var blevet inviteret med ned til de små klasser, hvor de havde lavet et lille thanksgiving måltid a lá Brasilien.
Rene fra USA, fortalte så om hvordan de plejede at fejre thanksgiving hjemme hos hende.
Inden det havde vi morgenmøde med vores koordinator, hvor vi alle skulle skrive på et papir hvad vi var taknemmelig for. Og så fik vi alle et armbånd hver. Det var en rigtig fin måde, at starte dagen på.
Om aftenen tog Camille (Belgien), Sara (Danmark) og jeg til et sted der hedder "Cultura Inglesa".
Der var vi inviteret til et større thanksgiving måltid. Cultura Inglesa er et kursus sted, hvor man kan komme efter skole og få engelskundervisning. Standarden på engelsktimere i skolerne er så ringe at hvis man virkelig vil kunne tale engelsk skal man tage timer uden for skolen. De har f.eks. kun to timers engelsk om ugen.
Der var kalkun, kartoffelmos, salat osv. i lange baner. Det var rigtig hyggeligt.
Vi mødte bl.a. også Caruarus borgmester, som vist var lidt af en berømthed.
Lørdag aften tog jeg over til Andrea (Canada). Vi skulle sammen med hendes søster til en 15 års fødselsdagsfest.
15 år er virkelig stort hernede! Pigerne holder nogle KÆMPE fester. Det er lige før det er vildere en et dansk bryllup.
Denne fest var dog en af de "mindre". Dog var der alligevel, noget af det flotteste pynt.
Søndag brugte jeg i shopping centeret med en af mine venner, hvor vi senere gik i biografen. '
En af dagene i sidste uge fortalte min mor at hvert år er der fattige børn der kommer over på posthuset med et brev til julemanden. De bliver alle sammen hængt op, så man kan komme og tage nogle med hjem. Det havde min mor gjort, og det var helt rørende at se hvad de børn ønskede sig. Bl.a. en ventilator, fordi det var rigtig varmt. Der var også en anden der ønskede sig en kasse som ham og hans lillesøster kunne have deres tøj i.
Her i december tager mig og min familie så ud og køber nogle af de ting de ønskede sig, og giver det til dem. Det glæder jeg mig meget til.
Jeg tog et billede af nogle af brevene. Hvert brev havde fået et nummer. F.eks. havde et af brevene nummer 501. Det vil sige at der var over 500 breve fra fattige børn, til julemanden.
Lige nu sidder jeg på mit værelse og hører julemusik, iført shorts og t-shirt. Det er super mærkeligt, og jeg kommer da aldrig til at være i julehumør i den her varme, haha.
På søndag er det for resten min fødselsdag. Det glæder jeg mig meget til. Den her weekend, tager alle udvekslingsstudenterne til stranden Maragogi. Vi kommer hjem igen på søndag.
Glædelig jul, til alle hjemme i Danmark!
Beijos,
Regitze
Ingen kommentarer:
Send en kommentar