Juleaften

I går var det juleaftensdag. En dag som jeg havde set frem til i lang tid.

Selve dagen var som en normal dag. Omkring kl. 21.00 om aftenen blev der lavet julemiddag. Jeg supplerede med brunede kartofler. Shoutout til far som lige kunne stå for lidt hjælp i køkkenet via skype. Julemiddagen bestod af kalkun, ris, pasta, frugtsalat osv.

 

 

Omkring kl. 22.00 blev der givet gaver. Ikke noget med at danse rundt om juletræet ligesom i Danmark. Men når man tænker over det, er det også en mærkelig tradition. Jeg kan godt forstå at min familie så lidt forbavsede ud, da jeg sagde at vi danser rundt om juletræet der hvor jeg kommer fra.
Senere tog jeg i byen med min onkel.

Det var også utrolig mærkeligt at tage i byen juleaften.
Det var rigtig sjovt at prøve, men jeg foretrækker nu stadigvæk den danske jul. Jeg føler slet ikke det er december overhovedet. Lige meget hvor meget de pynter op, er det bare ikke det samme når der s alligevel er over 30 grader og palmer udenfor.
Jeg var dog så heldig slet ikke at have hjemve på noget tidspunkt.

Lørdag var jeg til en af mine veninders afskedsfest. Hun rejser til Danmark som udvekslingsstudent i januar. Så der var danske farver over det hele.
Det var rigtig sjovt at være til en fest som var dedikeret til ens hjemland.

Sidste torsdag spillede Andrea (Canada) og jeg musik til en julefest i vores Rotary klub. En rotarianer havde hørt os spille, og spurgte derfor om vi ikke ville spille til deres julefest. Det ville vi selvfølgelig gerne.

 

 

Her den anden dag lavede jeg drømmekage med min lillebror. Det var en succes og kagen var allerede væk dagen efter, haha.

 

 

 

 

Den var en del af min fødselsdagsgave hjemme fra. Der var bl.a. også tre chokolade julekalendere. En hver til min lillesøster, lillebror og jeg.

Chokolade julekalendere findes ikke hernede, så det var rigtig sjovt at se dem prøve det for første gang, og skulle forklare dem hvad det gik ud på.

 

 

Jeg håber i alle hjemme i Danmark havde en skøn jul, og spiste lidt ekstra dansk julemad for mig.

 

Tchau e beijos,

Regitze



Min foedselsdag // Meu aniversàrio

Jeg undskylder lige en gang, for ikke at have opdateret min blog omkring min foedselsdag osv. Jeg har desvaerre ikke haft noget internet det sidste stykke tid, men jeg er paa besoeg hos Camille (Belgien) hvor jeg heldigvis kan laane hendes computer.
Fredag drog jeg med alle de andre udvekslingsstudenter i mit distrikt mod stranden Maragogi. Vi har vaeret der en gang foer, i en af de foerste maaneder. Det var rigtig sjovt at se alle de andre igen.
Fredag blev brugt paa at snakke og tulle rundt med hinanden. Om aftenen holdte rotary et hurtigt lille moede hvor vi lige fik ridset reglerne op igen.

Loerdag skulle vi ud paa en gang hiking. Vi skulle gaa lidt over 6 kilometer i en jungle. Det var sikkert ikke engang en jungle, men for os foeltes det som at gaa i Amazonas regnskov. De var droendene varmt, saa der blev brugt godt med solcreme den dag.

Om aftenen var der en stor julefest. Alle havde fint toej paa, og der var brasiliansk julemiddag.
Derefter spillede vi et spil der hedder "hemmelig ven". Vi havde alle medbragt en gave, og saa skulle man traekke et navn. Den person man trak, skulle man saa beskrive med tre ord. Naar folk saa havde gaettet hvem det var, fik personen ens gave.
Derefter var der en DJ der spillede internationalt musik resten af aftenen. Da klokken blev 00.00 var det soerme min 16-aars foedselsdag, saa der blev sunget foedselsdagssang paa alverdens fremmede sprog.

Soendag morgen havde de voksne fra rotary arrangeret at der blev lavet en foedselsdagskage til mig ved morgenbordet. Det var rigtig soedt af dem.
Resten af dagen brugte jeg i selskab med min dejlige familie og adskillige skype opkald.

Mandag aften holdte jeg en fest for mine brasilianske og internationale venner. Det var rigtig hyggeligt. Der blev ogsaa kastet aeg paa mig den aften... Det er en tradition her, at man kaster aeg paa foedselsdagsbarnet. Der skulle adskillige haarvaske til at faa aeggelugten ud igen.

Torsdag var det min lillebrors 12-aars foedselsdag. Saa vi tog ud og spiste den aften.

Loerdag tog jeg til Camilles (Belgien) 18-aars foedselsdagsfest.
Der blev baade badet i poolen, og spist soede sager.


Her den sidste stykke tid kan jeg godt maerke at jeg er blevet mere og mere selvstaendig. I sidste uge gik jeg for foerste gang alene (!!!) ned i byen til min mors butik. Jeg har aldrig rigtig gaaet alene her foer, men det gik fint. Folk kigger stadig helt utroligt meget. Jeg har endda oplevet at folk ruller deres bilvinduer ned for at kigge. Det goer mig ikke saa meget mere. Man laegger ikke saa meget maeke til det, efterhaanden som man vender sig til det. De kan kigge lige saa meget som de har lyst til. Det roere mig ikke. Men naar de begynder at goere mig opmaerksom paa at de kigger, f.eks. ved at raabe eller tage fat i mig - der gaar graensen. Jeg finder det paa en maade respektloest. Jeg kan ogsaa tydeligt kunnet maerke forskellen paa hvis jeg gaar alene eller sammen med andre. Jeg faar langt flere tilraab/stirrende blikke hvis jeg gaar alene.
Men saadan er det bare. Det er nogle af de kulturelle forskelle som jeg isaer har lagt maerke til, men som jeg stille og roligt er begyndt at vende mig til.
Her den anden dag fik jeg ogsaa lavet pebernoedder med min lillebror. Det blev nu mere til peberkager, men smagen var der ig det var en succes hos min familie!

Jeg haaber alt jeg vel i Danmark.
Jeg modtog min foedselsdagsgave fra mine foraeldre i gaar. Den blev jeg super glad for.

Og gud, hvor laegger man maerke til hvor mange danske ord der indeholder "ae, oe, aa".

Tchau e beijos,
Regitze

Velkommen, kære december.

Det er ufatteligt at tænke på, men jo. Nu er vi i december måned! Da jeg ankom virkede jul, så fjernt. Jeg har da masser af tid inden da. Det bekræfter bare igen hvor vanvittigt, forfærdeligt og hurtigt tiden går.
Inden jeg ser mig om, sidder jeg hjemme i lille Danmark... Nå', nok om de skræmmende tanker.

Jeg har igen haft nok at se til i sidste uge.
Mandag aften tog jeg til min Rotary Clubs fødselsdag. Det var super kedeligt, men der var kage. Så det gik alligevel! Haha.

Alle udvekslingsstudenterne og nogle fra Rotex.

Torsdag var det "thanksgiving" dag. Brasilien fejre, ligesom Danmark, normalt ikke thanksgiving. Men lidt blev der alligevel gjort ud af det. Udvekslingsstudenterne på min skole var blevet inviteret med ned til de små klasser, hvor de havde lavet et lille thanksgiving måltid a lá Brasilien.
Rene fra USA, fortalte så om hvordan de plejede at fejre thanksgiving hjemme hos hende.

Inden det havde vi morgenmøde med vores koordinator, hvor vi alle skulle skrive på et papir hvad vi var taknemmelig for. Og så fik vi alle et armbånd hver. Det var en rigtig fin måde, at starte dagen på.

Om aftenen tog Camille (Belgien), Sara (Danmark) og jeg til et sted der hedder "Cultura Inglesa".
Der var vi inviteret til et større thanksgiving måltid. Cultura Inglesa er et kursus sted, hvor man kan komme efter skole og få engelskundervisning. Standarden på engelsktimere i skolerne er så ringe at hvis man virkelig vil kunne tale engelsk skal man tage timer uden for skolen. De har f.eks. kun to timers engelsk om ugen.
Der var kalkun, kartoffelmos, salat osv. i lange baner. Det var rigtig hyggeligt.

Vi mødte bl.a. også Caruarus borgmester, som vist var lidt af en berømthed.

Lørdag aften tog jeg over til Andrea (Canada).  Vi skulle sammen med hendes søster til en 15 års fødselsdagsfest.
15 år er virkelig stort hernede! Pigerne holder nogle KÆMPE fester. Det er lige før det er vildere en et dansk bryllup.
Denne fest var dog en af de "mindre". Dog var der alligevel, noget af det flotteste pynt.

Søndag brugte jeg i shopping centeret med en af mine venner, hvor vi senere gik i biografen. '
En af dagene i sidste uge fortalte min mor at hvert år er der fattige børn der kommer over på posthuset med et brev til julemanden. De bliver alle sammen hængt op, så man kan komme og tage nogle med hjem. Det havde min mor gjort, og det var helt rørende at se hvad de børn ønskede sig. Bl.a. en ventilator, fordi det var rigtig varmt. Der var også en anden der ønskede sig en kasse som ham og hans lillesøster kunne have deres tøj i.
Her i december tager mig og min familie så ud og køber nogle af de ting de ønskede sig, og giver det til dem. Det glæder jeg mig meget til.
Jeg tog et billede af nogle af brevene. Hvert brev havde fået et nummer. F.eks. havde et af brevene nummer 501. Det vil sige at der var over 500 breve fra fattige børn, til julemanden.

Lige nu sidder jeg på mit værelse og hører julemusik, iført shorts og t-shirt. Det er super mærkeligt, og jeg kommer da aldrig til at være i julehumør i den her varme, haha.
På søndag er det for resten min fødselsdag. Det glæder jeg mig meget til. Den her weekend, tager alle udvekslingsstudenterne til stranden Maragogi. Vi kommer hjem igen på søndag.
Glædelig jul, til alle hjemme i Danmark!
Beijos,
Regitze