Juleaften

I går var det juleaftensdag. En dag som jeg havde set frem til i lang tid.

Selve dagen var som en normal dag. Omkring kl. 21.00 om aftenen blev der lavet julemiddag. Jeg supplerede med brunede kartofler. Shoutout til far som lige kunne stå for lidt hjælp i køkkenet via skype. Julemiddagen bestod af kalkun, ris, pasta, frugtsalat osv.

 

 

Omkring kl. 22.00 blev der givet gaver. Ikke noget med at danse rundt om juletræet ligesom i Danmark. Men når man tænker over det, er det også en mærkelig tradition. Jeg kan godt forstå at min familie så lidt forbavsede ud, da jeg sagde at vi danser rundt om juletræet der hvor jeg kommer fra.
Senere tog jeg i byen med min onkel.

Det var også utrolig mærkeligt at tage i byen juleaften.
Det var rigtig sjovt at prøve, men jeg foretrækker nu stadigvæk den danske jul. Jeg føler slet ikke det er december overhovedet. Lige meget hvor meget de pynter op, er det bare ikke det samme når der s alligevel er over 30 grader og palmer udenfor.
Jeg var dog så heldig slet ikke at have hjemve på noget tidspunkt.

Lørdag var jeg til en af mine veninders afskedsfest. Hun rejser til Danmark som udvekslingsstudent i januar. Så der var danske farver over det hele.
Det var rigtig sjovt at være til en fest som var dedikeret til ens hjemland.

Sidste torsdag spillede Andrea (Canada) og jeg musik til en julefest i vores Rotary klub. En rotarianer havde hørt os spille, og spurgte derfor om vi ikke ville spille til deres julefest. Det ville vi selvfølgelig gerne.

 

 

Her den anden dag lavede jeg drømmekage med min lillebror. Det var en succes og kagen var allerede væk dagen efter, haha.

 

 

 

 

Den var en del af min fødselsdagsgave hjemme fra. Der var bl.a. også tre chokolade julekalendere. En hver til min lillesøster, lillebror og jeg.

Chokolade julekalendere findes ikke hernede, så det var rigtig sjovt at se dem prøve det for første gang, og skulle forklare dem hvad det gik ud på.

 

 

Jeg håber i alle hjemme i Danmark havde en skøn jul, og spiste lidt ekstra dansk julemad for mig.

 

Tchau e beijos,

Regitze



Min foedselsdag // Meu aniversàrio

Jeg undskylder lige en gang, for ikke at have opdateret min blog omkring min foedselsdag osv. Jeg har desvaerre ikke haft noget internet det sidste stykke tid, men jeg er paa besoeg hos Camille (Belgien) hvor jeg heldigvis kan laane hendes computer.
Fredag drog jeg med alle de andre udvekslingsstudenter i mit distrikt mod stranden Maragogi. Vi har vaeret der en gang foer, i en af de foerste maaneder. Det var rigtig sjovt at se alle de andre igen.
Fredag blev brugt paa at snakke og tulle rundt med hinanden. Om aftenen holdte rotary et hurtigt lille moede hvor vi lige fik ridset reglerne op igen.

Loerdag skulle vi ud paa en gang hiking. Vi skulle gaa lidt over 6 kilometer i en jungle. Det var sikkert ikke engang en jungle, men for os foeltes det som at gaa i Amazonas regnskov. De var droendene varmt, saa der blev brugt godt med solcreme den dag.

Om aftenen var der en stor julefest. Alle havde fint toej paa, og der var brasiliansk julemiddag.
Derefter spillede vi et spil der hedder "hemmelig ven". Vi havde alle medbragt en gave, og saa skulle man traekke et navn. Den person man trak, skulle man saa beskrive med tre ord. Naar folk saa havde gaettet hvem det var, fik personen ens gave.
Derefter var der en DJ der spillede internationalt musik resten af aftenen. Da klokken blev 00.00 var det soerme min 16-aars foedselsdag, saa der blev sunget foedselsdagssang paa alverdens fremmede sprog.

Soendag morgen havde de voksne fra rotary arrangeret at der blev lavet en foedselsdagskage til mig ved morgenbordet. Det var rigtig soedt af dem.
Resten af dagen brugte jeg i selskab med min dejlige familie og adskillige skype opkald.

Mandag aften holdte jeg en fest for mine brasilianske og internationale venner. Det var rigtig hyggeligt. Der blev ogsaa kastet aeg paa mig den aften... Det er en tradition her, at man kaster aeg paa foedselsdagsbarnet. Der skulle adskillige haarvaske til at faa aeggelugten ud igen.

Torsdag var det min lillebrors 12-aars foedselsdag. Saa vi tog ud og spiste den aften.

Loerdag tog jeg til Camilles (Belgien) 18-aars foedselsdagsfest.
Der blev baade badet i poolen, og spist soede sager.


Her den sidste stykke tid kan jeg godt maerke at jeg er blevet mere og mere selvstaendig. I sidste uge gik jeg for foerste gang alene (!!!) ned i byen til min mors butik. Jeg har aldrig rigtig gaaet alene her foer, men det gik fint. Folk kigger stadig helt utroligt meget. Jeg har endda oplevet at folk ruller deres bilvinduer ned for at kigge. Det goer mig ikke saa meget mere. Man laegger ikke saa meget maeke til det, efterhaanden som man vender sig til det. De kan kigge lige saa meget som de har lyst til. Det roere mig ikke. Men naar de begynder at goere mig opmaerksom paa at de kigger, f.eks. ved at raabe eller tage fat i mig - der gaar graensen. Jeg finder det paa en maade respektloest. Jeg kan ogsaa tydeligt kunnet maerke forskellen paa hvis jeg gaar alene eller sammen med andre. Jeg faar langt flere tilraab/stirrende blikke hvis jeg gaar alene.
Men saadan er det bare. Det er nogle af de kulturelle forskelle som jeg isaer har lagt maerke til, men som jeg stille og roligt er begyndt at vende mig til.
Her den anden dag fik jeg ogsaa lavet pebernoedder med min lillebror. Det blev nu mere til peberkager, men smagen var der ig det var en succes hos min familie!

Jeg haaber alt jeg vel i Danmark.
Jeg modtog min foedselsdagsgave fra mine foraeldre i gaar. Den blev jeg super glad for.

Og gud, hvor laegger man maerke til hvor mange danske ord der indeholder "ae, oe, aa".

Tchau e beijos,
Regitze

Velkommen, kære december.

Det er ufatteligt at tænke på, men jo. Nu er vi i december måned! Da jeg ankom virkede jul, så fjernt. Jeg har da masser af tid inden da. Det bekræfter bare igen hvor vanvittigt, forfærdeligt og hurtigt tiden går.
Inden jeg ser mig om, sidder jeg hjemme i lille Danmark... Nå', nok om de skræmmende tanker.

Jeg har igen haft nok at se til i sidste uge.
Mandag aften tog jeg til min Rotary Clubs fødselsdag. Det var super kedeligt, men der var kage. Så det gik alligevel! Haha.

Alle udvekslingsstudenterne og nogle fra Rotex.

Torsdag var det "thanksgiving" dag. Brasilien fejre, ligesom Danmark, normalt ikke thanksgiving. Men lidt blev der alligevel gjort ud af det. Udvekslingsstudenterne på min skole var blevet inviteret med ned til de små klasser, hvor de havde lavet et lille thanksgiving måltid a lá Brasilien.
Rene fra USA, fortalte så om hvordan de plejede at fejre thanksgiving hjemme hos hende.

Inden det havde vi morgenmøde med vores koordinator, hvor vi alle skulle skrive på et papir hvad vi var taknemmelig for. Og så fik vi alle et armbånd hver. Det var en rigtig fin måde, at starte dagen på.

Om aftenen tog Camille (Belgien), Sara (Danmark) og jeg til et sted der hedder "Cultura Inglesa".
Der var vi inviteret til et større thanksgiving måltid. Cultura Inglesa er et kursus sted, hvor man kan komme efter skole og få engelskundervisning. Standarden på engelsktimere i skolerne er så ringe at hvis man virkelig vil kunne tale engelsk skal man tage timer uden for skolen. De har f.eks. kun to timers engelsk om ugen.
Der var kalkun, kartoffelmos, salat osv. i lange baner. Det var rigtig hyggeligt.

Vi mødte bl.a. også Caruarus borgmester, som vist var lidt af en berømthed.

Lørdag aften tog jeg over til Andrea (Canada).  Vi skulle sammen med hendes søster til en 15 års fødselsdagsfest.
15 år er virkelig stort hernede! Pigerne holder nogle KÆMPE fester. Det er lige før det er vildere en et dansk bryllup.
Denne fest var dog en af de "mindre". Dog var der alligevel, noget af det flotteste pynt.

Søndag brugte jeg i shopping centeret med en af mine venner, hvor vi senere gik i biografen. '
En af dagene i sidste uge fortalte min mor at hvert år er der fattige børn der kommer over på posthuset med et brev til julemanden. De bliver alle sammen hængt op, så man kan komme og tage nogle med hjem. Det havde min mor gjort, og det var helt rørende at se hvad de børn ønskede sig. Bl.a. en ventilator, fordi det var rigtig varmt. Der var også en anden der ønskede sig en kasse som ham og hans lillesøster kunne have deres tøj i.
Her i december tager mig og min familie så ud og køber nogle af de ting de ønskede sig, og giver det til dem. Det glæder jeg mig meget til.
Jeg tog et billede af nogle af brevene. Hvert brev havde fået et nummer. F.eks. havde et af brevene nummer 501. Det vil sige at der var over 500 breve fra fattige børn, til julemanden.

Lige nu sidder jeg på mit værelse og hører julemusik, iført shorts og t-shirt. Det er super mærkeligt, og jeg kommer da aldrig til at være i julehumør i den her varme, haha.
På søndag er det for resten min fødselsdag. Det glæder jeg mig meget til. Den her weekend, tager alle udvekslingsstudenterne til stranden Maragogi. Vi kommer hjem igen på søndag.
Glædelig jul, til alle hjemme i Danmark!
Beijos,
Regitze

10 ting om at bo i udlandet.

1. Frihed. Man ser friheden på en hel anden måde. Friheden til at rejse. Friheden til selv at skulle træffe afgørende beslutninger. Frihed til at være sig selv.

2. Se livet derhjemme fortsætte uden dig. Fødselsdage for ens venner og familie. Mærkedage. Fester. Livet stopper ikke, og venter på dig.

3. Matematikken bliver forbedret. Når man bor udenlands regner man valuta, hver eneste dag. Det er endnu bedre når man skal regne sin nye valuta, om til sit hjemlands valuta.

4. Kommunikation. Man får oplevelser, hvor man ikke rigtig lægger mærke til hvilket sprog man taler. F.eks. taler man (i mit tilfælde) portugisisk med en person, hvorefter man et sekund efter, taler engelsk med en anden person . Det kan godt være noget så forvirrende i starten, og der kan hurtigt komme nogle meget internationale sætninger ud af det.

5. Historier. De historier man vil kunne fortælle til andre mennesker når man vender hjem, vil være så utrolige at de fleste vil tro at man overreagere.

6. Hjemve. Det går op for en det små øjeblikke og stunder, man tog for givet og troede ikke betød noget, er dem der gør dig mest hjemve.

7. Modne. Man bliver nødt til at indrømme det. Hver gang man rykker en ny grænse, modner man. Lige meget om det er at kaste sig ud i en samtale på et fremmed sprog, møde nye venner eller komme rundt på egen hånd, er de alle sammen med til at danne dig under forløbet.

8. Adrenalin. Man kan hoppe ud i faldskærm, elastik spring osv. men ingen af de ting kan sammenlignes med at stige på et fly og rejse til et fremmed land. Hvor man kender ingen overhovedet. Ikke kender området. Ikke taler sproget. Det er et virkeligt adrenalinrus.

9. Tålmodighed. ALT kræver tålmodighed. Indse at ingen kan forstå hvad man siger. Og at du sådan set heller ikke kan forstå dem. Bestille mad, spørge om hjælp, sige sin mening og helt normale hverdags ting kræver tålmodighed. Det er ikke noget der er nemt. En 10 minutters opgave derhjemme, vil tage 60 minutter. Accepter det.

10. At skulle sige hej for den første gang, og farvel den sidste gang. Jeg er ikke selv kommet til det punkt endnu. Mange mennesker vil aldrig nogensinde, komme til at stå i den situation. Men jeg er ikke i tvivl om at det kommer til at blive et af de værste øjeblikke nogen sinde.


  

Natal dos intercambistas // Jul for udvekslingsstudenter

November måned er ved sin ende, og juleaften er lige om hjørnet.
I går var der faktisk 2 uger til min fødselsdag. Jeg er den sidste udvekslingsstudent der mangler at runde de 16 år.
Generelt er der ret stor forskel på vores alder. Nogle er 19 år gamle, og så er der en som mig som stadig render rundt som 15 årig. Men det mærker man overhovedet ikke, når vi er sammen. Der tænker man slet ikke over det.

Tirsdags tog jeg over til Andrea (Canada) og fejrede hendes fødselsdag med hendes familie. Det var super hyggeligt. I Brasilien er der en tradition hvor man smider æg på fødselsdags barnet. Så den tur fik Andrea da også lige. Haha.

I fredags, i skolen tog alle os 6 udvekslingsstudenter med to koordinatorer til Caruarus "feira".
En "feria" er en kæmpe markedsplads, med en masse små boder/butikker som er proppet alverdens små ting og sager, til næsten ingen penge.
Det var meget hyggeligt.

Efter skole tog jeg i fitness, og smuttede i biografen med en af mine rigtig gode venner, Andre, om aftenen.

Lørdag, havde Rotex (de unge som er kommet hjem fra deres udvekslingsår) arrangeret en jule dag for os udvekslingsstudenter. Det var ude på en gård. Vi startede med at grille churrasco. Det er virkelig noget af det bedste grillmad jeg nogen sinde har smagt. Vil prøve at lære hvordan man lave det, så jeg kan lave det i Danmark.

Derefter spillede vi et spil kaldet "hemmelig ven".
Vi havde alle købt en virkelig, virkelig dårlig gave som vi så skulle give til en af de andre. F.eks. jeg havde købt den billigste babysut jeg kunne finde, og fik så den grimmeste brasilianske trusse af en af de andre. Haha.

 

Derefter gik vi hen på en fodboldbane lidt længere nede af vejen. Der havde de arrangeret at vi skulle spille en masse forskellige spil og lege. Bl.a. også en leg hvor vi skulle teste vores portugisisk.
Det var rigtig sjovt, og jeg kunne godt mærke at det var rigtig lang tid siden jeg sidst havde leget som vi gjorde der.

Da vi kom hjem fik vi kokosnødder, som arbejderne lige havde skåret ned fra palmetræerne. Ja, mere eksotisk kan det vel næsten ikke blive.
Derefter kunne man ride på heste.

Om aftenen spillede vi igen forskellige små spil. Bl.a. en quiz om Brasilien, hvor hvis man svarede forkert eller modstanderen var hurtigere fik man kagedej i hovedet. Det var rigtig sjovt og der blev grinet godt igennem.

Til slut var der lavet et stort brasiliansk julemåltid. Det smagte super godt.

 

 

Inden vi tog hjem havde vores gudmor/far købt en julegave til deres gudbarn.
Min gudmor Juliane, som var i Mexico sidste år, gav mig det smukkeste armbånd og en fin julepin til min blazer. 
Så shoutout til Rotex Caruaru for at arrangere sådan en god dag, og for i det hele taget at være super søde over for os udvekslingsstudenter. Vi er blevet en lille familie efterhånden.
Søndag tog jeg i biografen med nogle af mine brasilianske veninder.
Dagen før, om lørdagen, blev eksamensresultaterne offentliggjort.
I Brasilien, eller i hvertfald Caruaru, er der en tradition omkring eksaminer. Hvis man består og man er en dreng skal man klippe sig skaldet. Hvis man er en pige skal man barbere halvdelen af en af sine øjenbryn af.
Man bliver næsten bange for drengene når de ikke har noget hår... De ligner nogle der lige er flygtet fra fængslet. Haha.
Denne weekend er der også blevet pyntet op til jul hjemme ved mig.

Det var lige en opdatering, omkring hvad jeg går og laver er for tiden.
Mine danske forældre har afsløret af der er en pakke på vej. Uha, hvor er jeg spændt.
Tchau!