torsdag den 18. juli 2013

18 dage.

Hej alle sammen.
Det er her bliver så min første indlæg på min blog.
I dag er der præcis 18 dage til at mit livs rejse begynder.
Jeg rejser d. 5. august.
Jeg har fået kontakt til begge mine to værtsfamilier, og de virker alle sammen super søde.
De bor begge i en stor by der hedder Caruaru. Den lidt større end Aarhus.
Jeg har hørt rigtig meget godt om den.

Jeg er som sagt en del af Rotarys udvekslings program (Rotary Youth Exchange Program), også kaldet YEP eller RYE.
I Rotary deler man landene op i distrikter. Jeg skal bo i distrikt 4500. Det ligger i den norøstlige del – faktisk lige ved ækvator så det bliver dejlig varmt! 25 grader om natten og 35 grader om dagen. Og så holder Brasilien jo VM i fodbold mens jeg er dernede.. jubi!
Og nej, skal ikke gå på en international skole. Skal gå på en helt normal brasiliansk high school, så undervisningen foregår på portugisisk.
Rotary har en tradition med at alle udvekslingsstudenter verden over, hver får sig en blazer man skal have på til møder osv. Hjemmefra skal man have nogle pins eller badges med, som symbolisere det land man kommer fra. F.eks. en lille viking eller et dannebrogsflag.
De pins/badges skal man så bruge til at bytte med de andre udvekslingsstudenter man møder under sit ophold. Det vil så sige at hvis jeg f.eks. møder en udvekslingsstudent fra Taiwan, giver jeg så hende en af mine pins og jeg får en af hendes. Så når jeg kommer hjem er min blazer overfyldt af forskellige pins i alverdens former og farver som jeg så kan kigge tilbage på. Jeg regner med at tage 200-300 med.
Som forberedelse har jeg gået på en aftenskole i portugisisk, så jeg kan de mest nødvendige gloser. Regner med at jeg vil prøve at få fat i nogle børnebøger på portugisisk, da det også kan hjælpe mig med at lære sproget.
Ingen i mine to værtsfamilier kan engelsk, så derfor at det godt at kunne lidt hjemmefra.
Jeg ser det dog kun som en fordel, da jeg er sikker på jeg lærer sproget hurtigere på den måde.
Har sat mig for som mål, at jeg vil undgå at snakke så lidt engelsk som muligt, da det vil gøre at jeg hurtigere kommer til at tale flydende portugisisk.
Jeg har fået kontakt til nogle brasilianere der bor i mit distrikt som skal til Danmark som udvekslingsstudent, gennem nogle grupper på Facebook. Vi har snakket over Skype sammen, og det har været rigtig sjovt! Man skal dog lige huske på tidsforskellen på ca. 5 timer...

Nu tænker mange af jer nok “Hvorfor i alverden vil du til Brasilien?”.
Det ville jeg heller ikke til at starte med. Hos Rotary kan man ønske en række lande man gerne vil til. Et af de tre første skal dog være et ikke-engelsktalende land.
Jeg valgte:
1. USA
2. Canada
3. Brasilien
Men tør godt indrømme, at hvis jeg vidste dengang hvad Brasilien indeholder af fantastiske ting, havde jeg sat Brasilien som min første prioritet. Det er et så anderledes land!
USA og Canada er selvfølgelig også meget anderledes fra lille Danmark, men de minder alligevel på en måde om hinanden.
Man møder en fuldstændig anden kultur.
Samtidig med at jeg er væk, kommer der en pige fra Canada som skal bo hos min familie i 3-4 måneder som udvekslingsstudent. Det bliver også rigtig vildt!

Under mit ophold arrangere Rotary nogle forskellige ture man kan melde sig på. Har allerede udvalgt mig to af dem. Den ene er en Nord/øst tur hvor man rejser rundt med andre udvekslingsstudenter fra hele verdenen og besøger nogle af de mest mærkbare steder i nord/øst Brasilien (bl.a. Rio de Janeiro).
Den anden er en regnskovs tur. Man starter de første dage med at sove på et rigtigt lækkert hotel, og så går de sidste dage med at sove i lasten på en båd i hængekøjer og være ude i Amazonas regnskov hvor vi bl.a. besøger en indianer stamme. Kan ikke vente overhovedet!

Jeg flyver fra Kastrup med alle de andre ca. 40 udvekslingsstudenter der skal til Brasilien, mellemlander i Frankfurt og lander i São Paulo. Vi bliver spredt ud i landet derfra. Jeg skal tage et andet fly videre, som flyver til Recife.
Jeg håber i har fået en nogenlunde fornemmelse om hvilken rejse jeg snart begiver mig ud på.
I skal selvfølgelig være velkomne til at stille spørgsmål og kommentere mine indlæg.

 

                                                   Brasiliens distrikter. Jeg skal være i 4500 (den turkise)
 
                                                   Et eksempel på en fyldt Rotary blazer
 
Min travel plan